Emmy Drachmann til Mette Marie Pontoppidan
Maj 1892
jeg holder af Dem
Fredagaften [maj 18921]
Kære Fru Pontoppidan
Jeg er bedrøvet over, at jeg ikke faar set Dem, inden jeg rejser. Jeg har villet være til Dem hver Dag, men tænk de sidste 8 Dage har jeg næsten kun løbet omkring i Byen. Jeg har saa meget at tænke paa og saa foruden alt at ordne til Opbruddet her hjemme. Men her gaar det ogsaa, som det bedst kan.
Gid De vilde skrive et Par Ord til mig, jeg vilde saa gærne vide, om De er rask, og hvor De skal rejse hen? Min Adresse er
Godsejer Neergaard2
"Fuglsang"
pr. Nykjøbing Falster
2 Gid jeg dog havde set Dem, jeg har tænkt paa Dem saa meget, jeg véd De tænker paa mig. Det endte med, at jeg forbød D. at komme her, og da han ikke troede det var Alvor tog jeg – efter mine Svogres Raad – en Sagfører. Nu er han væk og kommer ikke hér mere. Penge kan han ikke skaffe mig – jeg skal nu begynde at slide – løber om Timer og Oversættelser. – Men jeg skal nok fortælle Dem det alt – men endnu er jeg selv saa medtaget – Nej kære, han frygter intet mere end en Skilsmisse, men maaske sætter jeg det igennem alligevel. Jeg vil ikke fornedres, og det har han budt mig dennegang. Foreløbig kan jeg ikke holde af ham. Jeg har grænseløs ondt af ham, men mine Børn skal ikke ofres, og jeg ikke heller helt til sidste Stump.
[fortsat opad i venstre margin og ind over skriften side 2:] Lev nu hjærtelig vel – tro mig, jeg holder af Dem, men jeg har været og er – saa forfuset.
Hils Børnene. God Sommer for Dem alle tre!
Deres hengivne
Emmy D.
