Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
2. juni 1917
Verden bliver ikke "fortysket"
2 Juni 17
Kære Henrik Pontoppidan
De har intet at undskylde; jeg véd det bedst, at Brevskrivning er en ulidelig Byrde. Naar De agter Dem til Kjøbenhavn, saa beder jeg Dem melde Dem lidt forud hos mig, helst til Middag Kl. 7 (hvis ikke til Frokost Kl. 1); det er i denne Tid undertiden svært at faa en sømmelig Ret Mad til en kær Gæst.
De forekommer mig, kære Pontoppidan, ellers omtrent lige saa gal som vor fælles Ven Nathansen. Han er fuldstændig besat af Elskov 2 til Tyskland og Tyskere. For mig er dette ren Mani, ligesom hans fixe Idé, Jøderiet (et Udtryk, jeg har dannet, og som han i Raseri lægger sine Værste i Munden). Men De paa Deres Side gaar om i Uro for at Verden – Verden – skal blive "fortysket". Tro mig, det har ingen Fare, og har aldrig været nogen Fare. Der har kun i et Par Hundrede Aar – siden den gruelige tyske "Reformation" – været en Del slattede Danske som efter Evne har fortysket Sproget og Tænkemaaden. De samme betragtede 3 alt Fransk som Frivolt og kastede sig især efter 1807, af Had til England, paa en ganske fjantet Maade i Armene paa den tyske Romantik, en af mine flere Rædsler.
Meget andet end Danmark er saamæn hidtil ikke blevet fortysket.
Deres hengivne
Georg Brandes.
