Georg Brandes til Henri Nathansen
21. juni 1915
min Goethe strengt historisk
21 Juni
*19151
Kære Henri Nathansen
Tak for Deres venlige Udtalelse om min Bog; De vil mig vel og læste den med velvillige Øjne.
Jeg er dog ikke ganske enig med Dem. De mener, jeg af Stoffet har skaaret mig min Goethe ud, mens De selv har skaaret Dem Deres ud, at min er kunstnerisk, ikke historisk, gjort, Deres og andres det samme. Det ligger formodentlig i, at De er vant til digtende frit√ at forme og omforme, mens jeg altid kun har havt med historiske Æmner at gøre. Jeg betragter selv min Goethe som strengt historisk, forsaavidt jeg kun har kunnet trække Forbindelseslinjer af personlig Natur mellem hundrede Tusinde Punkter, der var urokkeligt givne.
Havde jeg forstaaet Dem ret, mener De, at 2 jeg i min G. ser en, kun meget større, G.B., medens De i Deres har en, kun meget større, H.N. Mine Ord stiller Sagen paa Spidsen; men det ligger dog bag Deres Brev. Og dette er en Opfattelse, der er mig aldeles fremmed.
De omdanner jo tydeligt Deres Goethe efter Dem selv. Han havde ikke Tilbøjelighed til Eventyr! han som forklædte sig og spilte Komedie i Dagliglivet, og som 74 Aar gl. vilde indlade sig paa et Ægteskabs Eventyr med en 17 aarig. Han trængte til Fred og Ensomhed! siger De, levede i Celle, han som modtog det intellektuelle Europa og som aarlig rejste til et Badested, hvor det hele high life forsamledes og hvor han blev indtil 4 Maaneder, mens vi andre bliver der 3 Uger. Han skrev ikke heller Faust der sidder ved Pulten, "foran sin Have i Weimar", som De mener, men i det 3 brogede Frankfurt.
Dog aldeles fremmed er mig√ Deres Parallel mellem Goethe og Ibsen. For mig er der ikke ringeste Lighed; fraset at Proportionerne er saa uensartede at de udelukker Parallelen. Hvor snever er ikke i Smligning Ibsen! De ser øjensynligt i G. kun Dramatikeren, ellers kunde De dog aldrig nævne dem sammen. Thi at de fulgte deres Natur begge to er dog intet Kendemærke, det gør vel alle de Mennesker, der ikke skaber sig, og som ikke ved Ægteskab tvinges til at følge en andens Natur.
Dog, kære H.N., den Bog ligger nu langt bag mig. I franske, schweiziske, italienske Aviser skældes jeg kraftigt ud som manglende al Sandhedskærlighed og alt Mod til at sige Sandheden. – Alle Polens Skribenter har sat deres Navne under to Spalter, hvor jeg 4 kraftigt betegnes som Løgner og Bagvasker af det ædle polske Folk. Njemojevski2 meddeler at han lægger Sag an imod mig her i Kjøbenhavn for Løgn og Bagvaskelse. Desværre føler Cavling, som bestormes af Polakker, sig ret imponeret af Angrebene.
Som De ser, lever jeg ikke i nogen Celle men ser mit Navn hver Dag udskældt i en halv Snes fremmede Aviser. Helt troer jeg nu heller√ ikke paa Muligheden af Ensomhed i det mig ubekendte Mørdrup. Hvor mange Alen er der til Naboerne? Men De er ogsaa for ung til at fly fra "Verdens giftige Pust", der heldigvis ikke, som de giftige Pust, Tyskerne sender ind i Løbegrave, ødelægger Individerne for Livet. Medens jeg selv desværre er slap, haaber jeg De er sund og arbejdskraftig og tapper. De har jo nu desuden et Drama bag Dem. Venligst Hilsen
Deres
G. B.
