Georg Brandes til Henri Nathansen
4. januar 1912

Jeg har muret mig inde

Hôtel d'Iéna
Paris (16me)
4 Jan. 12

Cher monsieur et ami

Det var et overmaade morsomt og elskværdigt Brev1, det sidste til den 40 aarige, som blev en Menneskealder yngre ved at læse det.

Naturligvis har De Ret baade i hvad De skriver om Petitfølelse og Traderation.

Om mig er intet Nyt at sige. Jeg har muret mig inde i disse Dage og skrevet en Bagatel, har overhovedet paataget mig saa meget at levere til forskellige Forlag, at jeg foreløbig maa holde Diæt i Omgang med Bekendte. – En skrækkelig Vane har man i visse Huse hernede, hos Mille's2 2 f. Ex., den at tale ondt om alle sine Bekendte, endog om dem, man lige efter Indbydelse har set ved sit Bord. Det nytter da ikke stort, de Paagjældende forsikrer En om, at man er en Undtagelse, og om glødende Hengivenhed osv. Man føler sig utryg.

De arme franske Kvinder, jeg kjender lidt nøjere, er mer end de nordiske fortærede af Lidenskaber, jeg mener uigjengjældte, saa man oplever hele tragiske eller tragikomiske Skuespil ved at færdes mellem dem. De er egentlig mere ærgerrige end erotiske.

Jeg var ingensteds indbudt hverken Jule- eller Nytaarsaften, da jeg ikke endnu har villet underrette 3 mer end faa om mit Komme. Lidt efter lidt kun udvider jeg Kredsen. Saaledes spiste jeg i Søndags hos Mme Genévieve Strauss3 den sædvanlige Frokost med Paul Hervieu4, Abel Hermant5, Louis Ganderax6, Adrien Hebrard7, Joseph Reinach8, en ganske udsøgt Kreds. Den uimodstaaelige Dr. Pozzi9 var paa Jagt.

Imorgen er jeg undtagelsesvis udbedt baade til Frokost og til Middag. Fru Schütte10, som De venligt nævnede, er her i flere Kredse overmaade yndet. Hun sagde kun til mig, at hun havde havt et Brev fra Dem. Hun boer en halv Time herfra, hvad Ingenting var, ifald ikke Automobilstrejken 4 nu havde varet 1½ Maaned uden ringeste Udsigt til at den vil høre op. Alle mine Bekendte siger: Hvad gjør den! Man mærker jo ikke noget til den. – De kan sagtens, thi hver og en af dem har sin egen Automobil. Dog ikke France, men han er rejst et Par Uger til Antibes.

Levvel og tak Deres Frue for hendes hjertelige Nytaarshilsen.

Jeg læste idag en Artikel11 af Rung, hvis Begyndelse var pudsigt knudret. Først troede jeg Barakrum12 var et Navn; saa vanvittig er Stavemaaden. Og hvilke Trykfejl! die Zeitgeist, Lejre for Sejre, for sin Mening istedenfor hans, en Essay, og hele Linjer omstillede i gal Orden. Endelig underholdende Stilist som faa vil Wells bedste Ting13 osv.

Han er en udmærket Digter, men han kan ikke skrive Prosa.

[ingen underskrift]

 
[1] Brev: GBs dagbog 3.1.1912: "Smukt Brev fra Nathansen". tilbage
[2] Mille's: Pierre Mille (1864-1941) forfatter og redaktør. tilbage
[3] Genévieve Strauss: (1849-1926) født Halévy, enke efter komponisten Georges Bizet; holdt litterær salon i Paris. tilbage
[4] Paul Hervieu: (1857-1915) forfatter. tilbage
[5] Abel Hermant: (1862-1950) forfatter. tilbage
[6] Louis Ganderax: (1855-1940) redaktør. tilbage
[7] Adrien Hebrard: (1833-1914) avisredaktør. tilbage
[8] Joseph Reinach: (1856-1921) forfatter, politiker, kæmpede for Dreyfus. tilbage
[9] Dr. Pozzi: Samuel-Jean Pozzi (1846-1918) gynækolog. tilbage
[10] Fru Schütte: Talitha Schütte var kommet til Paris i slutn. af november 1911, formentlig efter aftale med Anatole France. (Se Jørgen Knudsen: Georg Brandes. Magt og Afmagt, 1998, s. 201ff.) tilbage
[11] Artikel: Otto Rung: H. G. Wells, Politikens kronik 2.1.1912, i anledning af at bladet samme dag begyndte at trykke Klodernes Kamp som føljefon. tilbage
[12] Barakrum: ordet forekommer i vendingen: "Tom Atkins Barakrums Viser", altså sange fra soldaternes barak-rum, idet Tommy Atkins (eller blot Tommy) betegner en anonym engelsk soldat. tilbage
[13] Rungs sætning lyder: "Underholdende og spændende, glimrende Stilist som faa, vil Wells bedste Ting fængsle enhver Læser." tilbage