Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Paris. 20. juni 1911

maa vel se at skrive en Bog

Hotel Bedford
Rue de l'Arcade
(Madeleine)
Paris le 20 Juni 19111

Kjære Hr. Nathansen

Hvor kunde De ømme Dem ved at anmode mig om en saadan Bagatel! Hermed det Ønskede.

Jeg vilde forlængst have svaret paa Deres sidste Brev, hvor De paa saa aandfuld Maade søgte at vise mig, jeg ikke helt vil blive glemt ved min Død; men jeg var i Hvirvelen her mere end ti, tolv Dage. Saa har jeg faaet Tilbagefald af min Sygdom og maattet ligge lidt. Idag lysner det atter for mig.

Desværre, desværre er min Tid nu forløben, mine faa Penge slipper om [læs: op], og det er mig umuligt at tjene det ringeste. Jeg maa altsaa hjem, og er vel hjemme til 1 Juli. Har ingen Planer og ringe Haab, maa vel se engang igjen at skrive en Bog, skjønt det sker 2 uden Lyst.

Jeg føler Tilstandene i Frankrig som yderst usikre. Utilfredsheden er saa stor og saa udbredt, at blot en Boulanger, endsige en Bonaparte, i 14 Dage kunde vælte det Hele og gjøre sig til Dictator selv under almindelig Applaus. Det nuværende Ministerium maa falde med det allerførste. Det foragtes. Da Clemenceau ikke vil være Minister og Caillaux absolut vil være det, bliver det vel ham. Men det er ret ligegyldigt.

Pressen her har selvfølgelig 100 Gange saa meget Talent til sin Tjeneste som den sølle danske, men den er korrumperet indtil Marven. Alt er Penge-Erhverv og Sensation.

Jeg har her paany truffet en Mængde dygtige og fremragende Mænd og set en Del smukke Kvinder, alle stærkt forelskede i en eller anden 3 Berømthed, hvad de saa lidet lægger Skjul paa, at [de] siger det næsten rent ud, eller røber det ved deres heftige indbyrdes Jalousi. De tror ikke, hvor France er ombejlet. D'Annunzio2 gaar om og gjør Ulykker ved sin fæle Brutalitet.

Af gamle Bekjendtskaber, jeg har fornyet, er det med Montesquiou3. Han har nu et lille Palads i le Vésinet, fuldt af de sjældneste Kunstskatte omtrent som en Hr. Kaupe4 i Pallanza, der i sin Ejendom Eremitaggio har uvurderlige, rent forbausende Ting, langt sjældnere end dem paa Villa S. Remigio. Men Montesquiou er mere raffineret i sin Smag. (Hans Grandtante var den Dame som opdrog Kongen af Rom)5. Hans Titel er Grev Robert de Montesquiou-Fezensac. Maaske har De set hans Digte hos mig).

4 Paa Torsdag skal jeg spise hos Grev Joseph Primoli6, jeg vist har nævnt for Dem. Han har ogsaa en berømt Tante, Kejserinde Eugenie; han nedstammer fra to af Napoleons Brødre, Joseph og Lucien, og sidder inde med en Masse Familie-Erindringer. Han ejer f. Ex. (hvad jeg engang√ har set hos ham) Napoleons Ægteskabskontrakt med Marie-Louise med alle Underskrifterne.

Fredag og Lørdag skal jeg til Rouen, til Præsidentmiddagen. Hotellerne dèr er slette, og der vil desværre være Skandinaver. Disse tigger mig her om at holde Forelæsning for dem. Men endnu igaar kunde jeg hverken staa eller gaa. Idag kan jeg det forhaabentlig, har endnu ej prøvet. Hilsen til Deres rare Frue. Levvel.

Deres G.B.

 
[1] tirsdag. tilbage
[2] D'Annunzio: (1863-1938) it. digter og journalist, der i 1910 flygtede til Paris for sine kreditorer. Han blev senere topfigur i den italienske fascistbevægelse. tilbage
[3] Montesquiou: Robert de Montesquiou-Fezensac (1855-1921) fr. digter og dandy; fra 1908 ejer af Palais Rose i Vésinet, en tro kopi af Grand Trianon i Versailles. tilbage
[4] Kaupe: William B. Kaupe, amr. kunstsamler. tilbage
[5] slutparantesen udstreget igen. tilbage
[6] Primoli: Giuseppe Primoli (1851-1927) it.-fr. kunst- og litteraturkender, der i 1927 skænkede sine samlinger til Museo Napoleonico i Rom. tilbage