Georg Brandes til Henri Nathansen
13. juli 1910
Melankoli forsødet ved dyb Ensomhed
Kbh. d. 13 Juli [19101]
Kjære Herre
Jeg har været hjemme siden 1 Juli2. Siden De sidst hørte fra mig, har jeg besøgt Siena (længe) Pisa, Venedig (længe) Padua, Verona. Derfra gik jeg i ét Træk til Berlin, blev der nogle Dage og tog til Kjøbenhavn.
Blev helt forstemt ved Ankomsten ved at se alle Borde belæsset med Tusinder af Postsager, som skulde overvældes3, besvares, skaffes tilside, læses, overvejes. Melankoli faldt over mig, dog forsødet ved dyb Ensomhed. I Søndags ikke en Lyd, ikke en Ringning, ikke en Bekjendt, ikke en Bekjendtinde af mig i Byen, alt som uddødt; jeg gik over og spiste til Middag i Phoenix, ene, ene 2 i Salen, jeg nød det helt ned i Benpiberne, jeg kunde skreget af Glæde. Jeg har ikke været saa tilfreds siden jeg spiste i den elskede Restaurant Venier i Venedig og drak Jordens lifligste Vin, og dèr var jeg endda ikke alene4.
Men De ser, mine kjøbenhavnske Nyheder er tarvelige.
Nu længes jeg efter at høre hvorledes det gaar Dem og Deres Frue og Rungs.
Deres
Georg Brandes