Georg Brandes til Henri Nathansen
29. juli 1908

et tørt Punkt i ham for mig

29 Juli 08

Kjære Hr. Nathansen

Skjøndt Anledningen til at De kom ud paa Landet ikke var glædelig, er det dog godt, De kom derud. Her i Byen, hvor jeg er bundet ved noget Arbejd, er der frygteligt; ikke en Mundfuld Luft. Sommerens Skjønhed bliver Forbandelse her.

Tak for Deres hjertelige Ord om mig. Jeg føler en vis Tilfredshed ved at De troer noget paa en saakaldt "Indflydelse", jeg her skulde have øvet, men selv har jeg ikke Glimt af en saadan Tro, og Sagen er bleven mig aldeles ligegyldig. Jeg venter mig intet og haaber intet, sporer ingen Fremgang og er paa 2 det Punkt aldeles resigneret. De er et Slægtled yngre og maa se anderledes paa det Liv, der leves omkring Dem.

Jeg gjensaa Milano ret grundigt og saa for første Gang Bergamo, modtog mange smukke og dybe Indtryk. Saa tog jeg tilbage til Pallanza og blev der i nogle Dage. Efter 6 Ugers Forløb kom jeg paany igjennem Berlin tilbage til Kbhavn.

Fra 9 August er min Adresse: Haus Belvedere i Karlsbad. Jeg bliver der de tre Uger Maaneden ud og haaber, som ifjor, at kunne arbejde samlet dèr. Desværre bryder jeg mig heller ikke om det, jeg skriver. Saalænge man tumler med noget, bevirker Vanskelighederne, som maa overvindes, at man synes, der er nedlagt store 3 Kræfter og mange Overvejelser deri. Man mener, det maa kunne interessere andre. Naar man gjennemlæser det, efter at det er trykt, interesserer det end ikke En selv. Ja, jeg taler blot for eget Vedkommende.

Det er mig kjært, De har truffet Pontoppidan. Saa har De begge godt Selskab. Som Landsmænd kan De fuldere forstaa hinanden end f. Ex. Clemenceau og jeg, skjøndt vi nu paa ottende Aar flytter sammen. Der er et tørt Punkt i ham for mig, saa meget Venskab jeg end nærer for ham. Dog tro ikke, hvad Bj. Bjørnson skrev, at han er bleven gammel; han gaar sine 4 mil om Dagen og har en Aandslivlighed, som aldrig fornegter sig. Det er Bjørnson selv, hvis Syn 4 er ældet.

I de Par Dage, jeg har været her, er jeg bestormet af Folk der vil have Tjenester. Manuskripter kommer med Posten fra Norge, fra Galizien, fra Jylland og fra Hegels Boglade, og evige Plagerier.

Herregud, at Bojesen end ikke vilde give Dem et beskedent Honorar! Wied er den eneste Dramatiker, der sælges. Men jeg kan forfølge det baade i Tyskland og England, Publikums Lyst til Bogkøb tager af. (Jeg selv havde for 42 Aar siden 400 Kjøbere af min første Bog, har nu svunget mig op til at have 700 af min sidste.) Fra 1888 af har mit Salg været stationært 700-740 i Danmark Norge, Sverrig, Finland.√ Ikke overvældende. – Hils hjerteligst Deres Frue, og Pontoppidans.

Deres
Georg Brandes