Georg Brandes til Henri Nathansen
5. november 1907
Danmark ikke nogen Moder for mig
5 Nov. 071
Kjære Hr. Nathansen
De er en overmaade urimelig Herre, og De har ganske misforstaaet mit Kort. Den Latter, jeg nævnte, var hverken bitter eller satirisk eller nogetsomhelst af den Art, jeg syntes kun, det var pudsigt, at alle, jeg havde sendt min Bog, takkede mig før Læsningen. Troels Lund2 sagde engang til mig: Min Formular er altid: Jeg glæder mig til at læse Bogen, saa slipper jeg for al Bedømmelse. Da jeg Aaret efter sendte ham en Bog, havde han glemt sine Ord til mig og skrev nøjagtigt efter sin Recept: Jeg glæder mig osv. Derfor maatte jeg le. Men jeg mistænkte Dem 2 sandelig ikke være3 for at være nogen Frasemager.
De siger mig meget Varmt om Bogen. Vel sandt, var første Del ikke bleven for stor, skulde det om Italien staaet i den; men det er først skrevet ned og der er kun én Dags Mellemrum mellem det sidste Ord af Italien og det første af Hjemme. Saaledes skulde ogsaa denne Del have behandlet hele mit Ophold i Tyskland, var ikke Bogen da bleven for tyk.
Men jeg føler anderledes end De. Føler nu anderledes. Jeg ser ikke i Danmark nogen Moder for mig. Det var den ulykkelige Handling, 3 jeg begik, da jeg vendte tilbage. Havde jeg været ugift, havde jeg aldrig gjort det. Jeg blev værre behandlet efter min Hjemkomst end før min Bortrejse, og jeg har ikke aandeligt levet med Mennesker siden det Aar 1881 uden naar jeg var udenlands. I Danmark har jeg kun skrevet og læst.
Jeg begriber ikke, at De kunde føle Dem stødt over mine Ord, De er meget mistænksom. De var ganske simpelt og hjerteligt mente; De var jo ikke forpligtet til at udtale Dem om Bogen. Hvor kan De skrive saadan noget som at jeg "giver mit Venskab som en Formel, blot Haanden rækkes ud"? Jeg forsikrer Dem at 4 mit eneste Forhold til Omgivelserne er at sky og fly dem.
Deres hengivne
Georg Brandes
