Edvard Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra St. Kongensgade 92. 15. december 1892

som et Overmenneske udenfor Lovene?

POLITIKENS REDAKTION,
Østergade 23, Hj. af Integade.
Kjøbenhavn, d. 15 Dec. 1892

St. Kongensgade 92-3

Kære Pontoppidan! Jeg har ikke megen Tid og maa straks uden mange Dikkedarer gaa til Sagen.

Da De manglede paa Konto VI A III, udbad jeg som Medlem af Finansudvalget mig Oplysning om Grunden. Denne foreligger her i Ministeriets medf. Erklæring. Jeg har i Udvalget dernæst udtalt at jeg vilde foreslaa Understøttelse til Dem. Herover opstod der en Diskussion. Under denne hævdedes fra moderat Side (at N. J. Larsen, Har. Holm) at De vilde stille Dem "som Overmenneske" udenfor Lovene, ikke respektere Landets Love, fordi De mente, at disse gjalt for Landets almindelige Borgere, ikke for Kunstnerne.

Jeg derimod paastod, at Deres Ord skulde opfattes saaledes, at De, der efter Deres Mening intet Blasfemisk havde skrevet, heller ikke efter den fældede Højesteretsdom 2 kunde indse dette og følgelig var ude af Stand til at rette Dem efter denne i Deres Produktion. Desuden at De naturligvis som Borger vilde respektere Landets Love – paa samme Maade som enhver anden – men at De som Skribent vilde have fuld Ret til at bidrage til ny Lovgivning til forandret Opfattelse af den bestaaende, til en Opinion lig den som politisk Agitation tilsigter.

Dernæst erklærede N. J. Larsen privat til mig, at hvis dette var Deres Mening, kunde den fældede Højesteretsdom ikke have Betydning for en Bevilling til Dem.

Senere har Neergaard meddelt mig at, hvis De vilde erklære Dem enig med mig, mente han at det moderate Parti vilde støtte Bevillingen og at der saaledes var Udsigt til at gennemføre den.

Jeg spørger altsaa: vil De i et 3 Brev til Finansudvalgets Formand (eller nødigere til mig) give en Forklaring af de indstregede Ord?

En saadan Forklaring kan faa stor Betydning. De maa afgøre om De ikke med al Værdighed kan afgive en Erklæring – jeg synes det.

Spørgsmaalet maatte jeg efter min Pligtfølelse rejse. Det kunde da ikke gøre Sagen værre, at jeg bragte den frem, thi Pengene havde De jo mistet. Der findes en Mulighed for at De kan faa dem igen.

Altsaa hvis det behager Dem saa send mig en Skrivelse til Formanden, hvori De ønsker at oplyse Udvalget om en Misforstaaelse, der muligvis kan rejse sig af Deres Ord. Som Borger er De lovlydig, som Forfatter har De den Pligt at udtale Deres Overbevisning, enten den mishager eller behager.

I hvert Fald maa De svare mig omgaaende.

4 Jeg lykønsker til Giftermaal og til den gode Bog. Forøvrigt har jeg end ikke Tid til at skrive læseligt.

Deres hengivne
Edv. Brandes.