Ernst Bojesen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 11. december 1905

accepteret som ny

11/12 5.

Kære Henrik Pontoppidan

Hvis den sorte Bogtrykkersjæl har Ret, saa er der intet at bebrejde Forlaget, hvad den sene Udgivelse af Lykkeper angaar. – I Slutningen af denne Uge1 er den udgivet og endnu forinden bebudes det i Bladene. – Jeg havde heller end gerne haft denne Bog færdig i Nvbr – og den burde have blevet færdig. – Jeg er svært glad ved, at Deres lille Roman2 er blevet accepteret – fuldt ud – som en ny Bog, – Berlingskes3 Udtalelse skulde[?] ikke blive brugt mere. –

Hilsen

Deres hengivne
Ernst Bojesen

[Påtegnet:] 598/684

 
[1] denne Uge sluttede med lørdag 16.12. Lykke-Per, 2. udgave, udkom tirsdag 19.12.1905. tilbage
[2] Roman: Borgmester Hoeck og Hustru (Skjerbæks note). tilbage
[3] Berlingskes: Julius Clausen anmeldte Borgmester Hoeck og Hustru (udkom 2.12.1905) i Berlingske Tidende 8.12.1905. tilbage