Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra St. Annæ Plads 19. 13. april 1905

gør mig ondt De haaner mig

St. Annæ Plads 19. 13/4 05

Hr. Forfatter Henrik Pontoppidan!

Skønt De jo slet ikke kender mig personlig, maa De dog tillade mig et Par Linier i Anl. af Forordet til Fra Hytterne's 2 Udgave. Deres Protest imod min Fremstilling af "Naturalismen" i "Bacchustoget", kan jeg ikke indvende noget imod. Set fra et "dionysisk" Standpunkt er N. virkelig trist og sur, og det maa De fra Deres Standpunkt 2 have Lov til at modsige. For fra et andet Standpunkt var det noget ganske andet – som jeg ogsaa selv engang har fremhævet netop med Dem som Exempel i min Bog om Poul Møller 1. Udg. s. 387f.1 Jeg tilstaar, jeg kan stille mig paa begge Standpunkter.

Men hvad der gør mig ordenlig ondt er, at De haaner mig. Jeg har den Forfængelighed, at jeg vil nødig haanes netop af Dem. Hvorfor kalder De mig Borgerskabets anerkendte Smagsdommer 3 og stiller mig ved Siden af Erik Bøgh. Det er virkelig ikke retfærdigt. Der er intet borgerligt i min Retning – en Bog som Bacchustoget er det da ikke. Hvis De læser hvad jeg en Gang hvert halve Aar skriver i "Tilskueren" – de enkelte Lejligheder, hvor jeg optræder som "Smagsdommer", hvad jeg har ringe Lyst og Evner til – vil De snarest have faaet det modsatte Indtryk. Jeg kan jo heller ikke være bekendt at tro, at det er Ridderkorset som jeg virkelig 4 aldrig har attraaet og som er blevet givet mig for en ganske vist borgerlig Fortjeneste (som Laan) der vækker Deres Spot. Men hvad da? Jeg tror heller ikke, De med Rette kan kalde mig "klog og forsigtig". Jeg har aldrig foretaget mig det mindste for at opnaa nogen Anerkendelse af mit Navn. At jeg holdt mig under Dynen paa en Tid, da jeg laa i Vuggen, kan dog vel heller ikke bebrejdes mig – og det gjorde jeg aandelig talt, da De begyndte. Ja undskyld, men som sagt jeg kan ikke lide at blive misforstaaet [fortsat nedad i venstre margin] af Dem.

Deres ærbødige
Vilh Andersen

 
[1] min Bog om Poul Møller: Heri bruger VA på de anførte sider et citat fra Nattevagt:

Hvad rager det Jer, at Millioner af Mennesker dør af Sult, at Friheden trædes i Støvet, at Sandheden kværkes. I er raske Svende, der rider paa Eders Pegasus og paa de blaa Bjærge og drikker Dus med Guder og Gudinder. Hyp! Hyp! Tiden tørster efter Skønhed! Tiden tørster efter Glæde! (opus.cit. s. 143-44 der har tekstformerne "Millioner af jeres Medmennesker" og "jeres Pegasus". Jf. Smaa Romaner 1999, s. 157.)

tilbage