Jeppe Aakjær til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Jenle. 5. marts 1918
Almanakbidrag
| [trykt brevhoved:] Almanaken Danmark Udgivet af den danske Presse Redaktionen |
Jenle pr. Jebjærg 5/3 1918 |
Kjære Henrik Pontoppidan!
Jeg er af Gyldendal bleven anmodet om at redigere Almanakken Danmark, og jeg vilde gjærne gjøre den til en sund og god dansk Bog, der i nogen Grad afspejlede Tidens Fysiognomi. Nu er De den første jeg henvender mig til om Bidrag, og jeg vilde saa nødig ha et Afslag, fordi Deres Navn skulde være noget af et Program. Man skal ikke foragte Almanakker; de læses af hver Mand og danner for de fleste jævne Mennesker (deriblandt mig selv) Indgangen til Litteraturen. Naar jeg tar f.Ex. Dansk Folkekalender for 1841 saa findes der i dette Hæfte to udødelige litterære Bidrag: Blichers "Tre Helligaftner" 2 og Ingemanns Salme: "Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred". Slige Skatte førtes gjennem denne Almanak ud til den jævne Mand. Saadan en Budbringer vilde jeg gjærne, at "Danmark" skulde være til Nutidens Borger og Bonde. Skriv mig en3 af Deres smaa fyndige Noveller, helst i lyse Toner; den gaar ud til 100,000 danske Mænd og Kvinder. De har en Maaned til Opgaven; det er for lidt, jeg indrømmer det; men jeg er traadt til saa sent, at intet iaar kan ændres; til næste Aar vil jeg gi Forfatterne 3 Maaneder.
Thøger Larsen har lovet mig et Digt om det danske Land, selv skriver jeg et andet.
Men De skulde være Vimplen paa Flagknappen. Fattige 200 Kr. – hvorlidt maalt med en Nobelpræmie! – er alt hvad jeg har at byde Dem til Gjengjæld – foruden 3 min varme Tak.
Giv mig nu et gunstigt Svar!
Jeg fuldførte mit Kæmpearbejde – en Tilrettelægning af 30 Bind Blicher à 400 Sider – før jeg forlod Kjbh. Paa Vejen hjem blev jeg hæs som en Ravn, maatte aflyse 10 Foredrag langs Vestkysten som jeg egentlig havde glædet mig til. Nu sidder jeg hjemme med Hovedet fuldt af Snue, mens jeg planlægger min næste Digtsamling, der skal hedde saadan noget som Engblommer og fortælle om Blomsterne i min Fars Eng.
Det var saa kjært at træffe Dem igjen. De fleste Forfattere er mig saa ligegyldige, 4 men Dem elsker jeg til mine Dages Ende. Thi De har vakt mig til Forfatter mer end nogen anden gjennem Deres myndige og stærke Prosa.
Fru Helga1 sa' mig at De var rejst til Fredensborg; jeg vil haabe det passer, da jeg nu sender mit Brev derhen.
Tak for sidst og de bedste Hilsner fra
Deres bestandig hengivne
Jeppe Aakjær.
Jeg vedlægger et Par Bagateller.2
