Rubow om Schaff
Vi giver mag. Thomsen ret i, at digterens selvbiografi maa tages som digtning og sandhed, men dog ikke (som han hævder) bare som smaa romaner. Undertiden udtrykker han sig dog bestemtere end digteren selv, som naar han hævder, at denne sagtens kunne have taget den polytekniske eksamen; det er der ingen tradition for. Digteren giver som grund til at han gik fra, at han var blevet sit kald bevidst.
En løjerlig skikkelse fra selvbiografien har hr. mag. Thomsen nogen berettiget tro til; det er den Hansen-Schaffalitzky, i hvis mund Pontoppidan lægger mange, ikke gyldne ord. Saaledes siger Schaff, som han kalder ham, at Poesiens tid er forbi, og henviser til, at de store russere anvendte prosaen. Jamen, det kunne de da sige, de ikke vidste noget om; sammenhængen var, at de russiske vers, som andre nationers vers, sjældnere blev oversat! Denne Hansen-Schaffalitzky, kaldet Schaff, blev af mine to desværre tabte venner, professor Ejnar Thomsen og skattekontrollør Sejer Kühle, udsat for en skrap forfølgelse. Af digterens opgivelser fremgik forskellige data, navnlig at Schaff havde studeret teologi en aarrække og nu samtidig med digteren var polytekniker – og at digteren havde besøgt ham som patient paa Frederiks Hospital. Kun én student tilfredsstillede efter hospitalets journaler disse opgivelser. Det var en person, som senere blev meget berømt, hvad de to lærde ikke synes at vide, den i min barndom og ungdom af alle kendte handskemager Larsen, en rig og religiøst interesseret fabrikant. De to forskere mente ikke, sporet var ægte, og troede de havde gjort falsk stand, saa meget mere som Schaff dør ung, mens handskemageren opnaaede en anselig alder. Ejnar Thomsen havde den formodning, at Schaff var Pontoppidan selv, hvis stemme kan høres gennem Schaffs. Men muligt var det dog, at handskemageren, som Pontoppidan maa have kendt, var sat som lyn-afleder for en virkelig original; desværre er Pontoppidans medstuderende dog stumme. Schaff ligner noget baade helten i Nattevagt og pastor Fjaltring i Lykke-Per. Man kan maaske endnu gøre sig haab om at faa en rigtig model til figuren. Pontoppidan var mere tilbøjelig til at anvende modeller end de fleste danske forfattere.
