Henrik Pontoppidan
Pontoppidan, Henrik (1857-1943), da. forf,, broder til Knud og Morten P. Studerede v. Polyteknisk Læreanstalt i Kbh., som han forlod 1879 uden at tage eksamen. S.å. skrev han sin første lille roman "Kirkeskuden" (i saml. Stækkede Vinger, 1881). I nogle år var han lærer på broderen Morten P.s folkehøjskole, 1881 giftede han sig med en nordsjæll. bondepige og bosatte sig i Hornsherred, senere i Havreholm nær Hornbæk; her skærpedes hans virkelighedssans, og han skrev sin realistiske novellesaml. Landsbybilleder (1883) og romanen Sandinge Menighed (s.å.). Novellesaml. og småromanerne Ung Elskov (1885), Mimoser (1886), Fra Hytterne (1887), Isbjørnen (s.å.), Spøgelser (1888), Skyer (1890) hører til P.s naturalistiske periode. En ny epoke indledes med eventyr-saml. Krøniker (1890), opløsningen af hans første ægteskab og indgåelse af et nyt. P.s første store arb. var romancyklen Det forjættede Land (3 bd., 1892-95), en skildring af en rel. almuebevægelse og dens stifters tragedie. Efter udg. af nogle mindre romaner - Minder (1893), Nattevagt (1894), Den gamle Adam (s. å.), Højsang (1896) – fulgte o. århundredskiftet P.s og da. romanlit.s betydeligste værk, Lykke-Per (8 bd., 1898-1904), der skildrer en ung præstesøns og opfinders sjælelige udvikling, fra han som ganske ung vender fam. ryggen og bryder med faderens tro, til han har opgivet al verdslig lykke og ender sine dage i ensomhed i en afkrog af Jylland. I denne bog træder P.s rel. livssyn stærkt frem. Dette gælder i endnu højere grad hans sidste storværk, En Fortælling-Kres, senere kaldet De Dødes Rige (5 bd., 1912-16). Det er P.s dybeste bog, fuld af livslede og overlegen menneskekundskab. Jævnsides med de store værker går en temmelig livlig prod. i mindre format: romanerne Det ideale Hjem (1900), Lille Rødhætte (s.å.), Borgmester Hoeck og Hustru (1905), Hans Kvast og Melusine (1907), Et Kærlighedseventyr (1918), Mands Himmerig (1927). P. er det moderne Danm.s kloge og varmhjertede kritiker; hans forfatterskab er gennemgående idébetonet; helst digter han om livets dybeste, tilsyneladende uforenelige konflikter. Han har skrevet 4 bd. erindringer: Drengeaar (1933), Hamskifte (1936), Arv og Gæld (1938) og Familieliv (1940) ; en fork. udg. af erindringsbøgerne er Undervejs til mig selv (1943). 1917 modtog P. nobelprisen i lit. s. m. K. Gjellerup.
P.V.R.
