Tanker til Emma!

118 Emma! vidste Du hvor tit min Tanke
Dvæler hos Dig i min Eensomhed;
Vidste Du, hvor tit jeg la'er den vanke
Ud at tolke Dig min Kjærlighed:
Kunde, Emma! Du kun svagt fornemme
Tankens rene toneløse Stemme!

#

Emma! siig, om jeg mig selv bedrager
Naar saa tit jeg troer mig lykkelig,
Naar jeg hører Dine stille Klager
Ogsaa stundum lyde trindt om mig:
Siig mig Emma! om Din Tanke ikke
Svæver om mig slige Øjeblikke?

#

119 Emma! naar jeg tit i Hjertet bærer
Hellig Længsel, som opliver mig,
Mon da Phantasien denne nærer,
Eller næres Luen reen af Dig;
Siig mig, Emma! om jeg mig bedaarer:
Fælder Du af Længsel ingen Taarer?

#

Emma! naar mit Øje ofte smiler
Paa en Fremtids Stjerne lys og klar,
Er det da et Tomheds Haab som smiler
Eller mon det Virkelighed har:
Siig mig, Emma! om Du ikke gjerne
Retter Blikket mod den samme Stjerne?