Phantasi til Hertha

35Jeg gaaer saa ofte og vanker
I Længselens drømmende Tanker:
Jeg længes saa dybt – efter hvem? –
Hertha! saa dybt efter Dem!

##

Jeg sidder saa ofte og tænker
Kjærligheds bindende Lænker;
Af hvem er jeg bunden – af hvem? –
Fængslet o Hertha! af Dem!

##

Jeg ligger saa ofte i Drømme,
Og synes beruset at tømme
Et Elskovs Bæger – for hvem? –
Til Bunden, Hertha! for Dem!

##

36 Jeg synes saa ofte at brænde
Af fattig Lue for hende:
For hvilken "Hende" – for hvem? –
For Hertha! oprigtig for Dem!

##

Jeg længes om Nætter og Dage,
Tit Læberne tolke min Klage,
Og Klagen den lyder – for hvem? –
Den lyder o! Hertha for Dem!

##

Tit føler jeg Veemod og Smerte
Tit Savn for mit elskende Hjerte,
Jeg savner saa inderlig – hvem? –
Dem Hertha! saa inderlig Dem!

##

Jeg sidder paa ensomme Steder
Saa tit og om Kjærlighed qvæder,
Og synger mit Qvad – om hvem? –
Om Dem, o Hertha! om Dem!

##

37 Jeg gaaer saa ofte og plukker
Evighedsblomster og sukker
Af Hjertet saa dybt for – hvem? –
Hertha! jeg sukker for Dem!

##

Jeg seer i Violens øje
Og fatter det træffende, høje
Uskylds-Billed' – af hvem? –
Hertha! et Billed af Dem!

##

Tit vandrer jeg ene at finde
Blomster, hvoraf jeg kan binde
En venlig Krands – for hvem? –
Hertha! En Krands for Dem!

##

Jeg vender saa ofte mit øje
Med Bøn til det evig Høje:
Jeg beder en Bøn – for hvem? –
Af Hjertet, Hertha! for Dem!