Sommermorgenen

27 Al Naturen vaagner, Natten svinder,
Atter herlig Lyset Sejren vinder
Over Mørket: Dagen bryder frem! –
Borte Jordens dunkle Taagedække,
Morgenrøden kommer for at vække
Jordens Sønner, for at kalde dem.

##

Himlen rolig – Morgenvinden stille,
blidt for Solen Duggens Perler trille1
Sagte ned fra Træets grønne Top;
Skoven ryster sine friske Kroner,
Fugles Hære, Luftens Millioner,
bringe Jordens Priis til Himlen op!

##

28 Skjønne Morgen! med din milde svale
Luft, som over Marker, Høje, Dale
Qvæger Planten, at den villig groer;
Fuglen lover Dig i Ætherluften,
Offer bringes Dig af Blomsterduften,
Priis og Lovsang over hviden Jord!

##

Nye Sol! som staaer paa østre Himmel,
Gyder Liv og Kraft i Jordens Vrimmel,
Vækker Støvet ved Din Himmelglød!
Milde Straaler spredes allevegne,
bringe hvide Lilie til at blegne,
Medens Rosen farves purpurrød!

##

29 See! hvor frisk og munter Manden iler
Til sit Dagværk, naar kun Dagen smiler
I den aarle friske Morgenstund!
Hvor han styrket, fuld af nye Kræfter,
Glad i Sindet Ordet stammer efter:
"Aarle Morgen, den har Guld i Mund!2"

##

Derfor priser jeg hver Sommermorgen,
Som jeg glædefro og fri for Sorgen
Hilser – synger tit dens Lyst! –
ønsker at jeg altid var den Samme,
Som naar Solens første Morgenflamme
Vækker det saa tit betrængte Bryst!

 
[1] Duggens Perler trille: er det mon 3. linie af første vers af J. L. Heibergs barcarole "Natten er saa stille" fra 1829 der går igen her? Weyse skrev melodien til den, men først i 1840. tilbage
[2] Guld i Mund: jf. morgenstund har guld i mund, et gl. ordsprog (opr. ty.), som i 1837 inspirerede Ingemann til en sang (i Morgensange for Børn) og i 1853 Grundtvig til en kendt salme. Men Dines Pontoppidan kom først. tilbage