"Kjøbenhavns Børs-Tidende" og Kristendommen
"Kjøbenhavns Børs-Tidende" har i Sommer haft en Række Artikler under Overskriften "Dagbog" og underskrevet "Urbanus", hvis Indhold i højeste Grad har forbavset undertegnede ikke-handelskyndige Læser. Man skulde tro efter Bladets Titel, at "Kjøbenhavns Børs-Tidende" var et Blad, der udelukkende varetog Handelsstandens Interesser. Men man faar andet at vide, naar man læser Tidendens "Dagbog". Thi den indeholder nogle af de mest aabne, men tillige mest bidske Angreb paa Kristendommen, jeg længe har set. I et af de sidste Numre af Bladet (Nr. 117) fremstilles endog den kristne Tro som et Vanvid, hvis Fremtoninger minder om de hypnotiske Fænomener. Og ganske vist nærmest med Hensyn paa Frelsens Hær paakalder Forf. Politimagten, for at den kan "tage sig lidt af denne Art af Hypnotisme"; men man bliver bange for, at næste Gang vil Turen til at komme paa Politistationen naa de andre Afdelinger i "de troendes" Lejr.
Det er ikke min Agt eller min Lyst at føre nogen offenlig Debat med "Kjøbenhavns Børs-Tidende"s Hr. Urbanus om Kristendommens Levedygtighed, al den Stund jeg er fuldt og fast overbevist om Sandheden i Kristi Ord, naar han siger, at han vil være med sine alle Dage indtil Verdens Ende. Men naar jeg her slaar til Lyd i denne Sag, da er det for i Tide at advare Hr. Urbanus – og i Særdeleshed Børs-Tidendes Redaktør og Udgiver, Hr. Ernst Brandes – imod at fortsætte de Kristus-fjendske Dagbogs-Breve. Og jeg advarer herimod, baade fordi det er udannet, og fordi det er uklogt af Hr. Brandes at lade disse Breve fortsættes. Det er udannet ikke at respektere andres religiøse Overbevisning. Og det er uklogt, naar man selv er Jøde, da at give Anledning til, at éns hidtil frie og uantastede Stilling i Landet kan blive gjort indskrænket og pinagtig. Det vilde være selvforskyldt, hvis Hr. Brandes' Børs-Tidendes Dagbogs-Breve gav Anledning til en lignende antisemitisk Rejsning blandt os Danske som den, i det mindste jeg med Beklagelse har set saa stærkt bryde frem i Prøjsen i de sidste Aar. Det danske Folk, hvis Kirke er den evangelisk-lutherske, har mindst af alle Folk fra jødisk Side fortjent en saadan Haan mod sin Religion som den, der i de sidste Maaneder er bleven den til Del i Børs-Tidende. Thi hos det danske Folk har Jøderne under Adskillelsen fra deres oprindelige Fædreland faaet saa gjæstfri og saa hædret en Plads som hos intet andet Folk. Jeg véd, der er mange ædle Jøder, som er taknemmelige derfor. Men jeg véd ogsaa, at skal det gode Forhold bevares for Jøderne i deres Helhed her i Landet, saa gjælder det ogsaa om, at de iblandt dem, der ivrigst i deres Vantro, dog lægger saa meget Baand paa deres bitre Følelser, at de ikke krænker det Folks Religion, hvor de har deres Ophold.
Da Kejser Friedrich i Tyskland forrige Aar døde, var der et jødisk Blad, som foreslog, at alle jødiske Drenge, som i det følgende Aar fødtes til Verden, skulde bære Navnet Friedrich til Tak for Kejserens liberale Følelser overfor Jøderne.
Hvad om alle Jøder i Danmark – ogsaa dem, der har med Udgivelsen af "Kjøbenhavns Børs-Tidende" at gjøre – i hele deres offenlige Optræden vilde lægge for Dagen ogsaa for Fremtiden, at de elsker den Fred, som de saa rundeligt har nydt i over to Menneskealdre i Danmark. Det vilde glæde os meget – og gavne dem selv mest.
Frederik Nygaard.
Vi ønsker kun at gjøre en eneste Bemærkning til ovenstaaende Artikel, som Hr. Pastor Frederik Nygaard har sendt os. Den ærede Indsender betoner selv stærkt, at ingen mere end han vilde beklage, om en antisemitisk Rejsning nogen Sinde blev Svaret paa alt stedfunden eller eventuelle Angreb paa Kristendommen. Vi behøver derfor kun at understrege Hr. Nygaards egne Ord om, at en antisemitisk Rejsning saavel fra et kristeligt som fra et humant Standpunkt sikkert bør være utænkelig herhjemme.
Red.
