Vedrørende Johan Rohdes portrætter af Henrik Pontoppidan

Af overinspektør Gertrud Hvidberg-Hansen©
Odense Bys Museer

I forbindelse med forsknings- og udstillingsprojektet ARS UNA – Johan Rohde – sølv – møbler – bogkunst – maleri 1856-1935¹, der blev vist på Fyns Kunstmuseum og Storstrøms Kunstmuseum i 2006, fremkom der blandt andet en del portrætter udført af Johan Rohde.

Disse portrætter udgør en væsentlig side af Johan Rohdes arbejde, fordi de kan relateres til den nordeuropæiske symbolisme, samtidig med at kunstnerens forankring i nederlandsk kunst er særlig tydelig inden for genren. Det symbolistiske i portrætterne ses eksempelvis i gengivelsen af en visionær verdensfjernhed i form af "fjerne blikke". Det særlige ved Rohdes portrætter er, at de både er præget af en særlig formmæssig stringens og enkelhed og fremhæver den portrætteredes sjælelige forbindelse til enten den omgivende natur eller en højere virkelighed. Tydeligst ser man det i portrættet af Rohdes nære ven, forfatteren Henrik Pontoppidan fra 1895 (Frederiksborgmuseet). Den sortklædte skikkelse virker som en mørk silhuet mod den ornamentale baggrund med gule regnfang nederst i billedet, mens det lysende ansigt ses på en mere abstrakt eller sløret baggrund, der består af rødligt murværk eller stakit, et blåt hav og en smal stribe af himlen. Rohdes gengivelse af murværket eller stakittet er utydelig, og har af og til vakt undren, da hans værker normalt er kendetegnede ved en særlig skarphed i formerne.

Derfor er det relevant at sammenstille og sammenligne det med den anden version af maleriet, som Flemming Behrendt i Pontoppidan Selskabet er i gang med at undersøge nærmere.

Denne version synes at være langt tættere forbundet med Rohdes symbolistiske kunst i det hele taget – ikke mindst hans landskabsmalerier – end Frederiksborgmuseets version er.

Den præcise komposition, hvor den diagonale linje adskiller figur og landskab, forgrund og baggrund symmetrisk, er karakteristisk for Rohdes faible for geometrisk orden. Hvad angår landskabet, så skaber den slyngede å og de fint formede og kuplede træer en stiliseret og dekorativ virkning, som kendes fra nogle af Rohdes bedste symbolistiske landskabsmalerier, eksempelvis En sildig aften ved havnemolen i Hoorn, Aften i Hoorn eller Sommeraften i Tönning, alle fra 1893. Netop kombinationen af den symbolistiske portrætkunst og et symbolistisk landskab er et sjældent motiv hos Johan Rohde, idet han oftest har malet en todimensional flade med tydelige detaljer, som baggrund for den skildrede person. Dette ses blandt andet i Portræt af maleren Kristian Zahrtmann, 1896 (Nationalmuseum, Stockholm) og Kunstneren J.F. Willumsen i sit atelier, 1901, (Göteborgs Konstmuseum).

Kristian Zahrtmann.	J.F. Willumsen