Ludvig Feilberg: Om størst Udbytte af Sjælsevner

Bidrag til praktisk Psykologi

(Kjøbenhavn, Schubothes Boghandel. 1881.)

Baade Titel og Forord udtale, at denne Bog er udsprungen af praktiske Motiver. Det er Forfatterens Overbevisning, at der i højeste Grad ødsles med aandelig Kraft, dels af Uagtsomhed, dels af Uvidenhed. Der er saa Meget, der drager Opmærksomheden ud ad og fører til at lægge Hovedvægten paa de faste, afsluttede Former, i hvilke den aandelige Kapital kan omsættes mellem Mand og Mand, – at man let oversér og tilbagetrænger de indre Bevægelser i Sindet og Fantasien, som ikke direkte kunne slaas i gangbar Mønt, men som dog ere de egentlige skabende og frugtbare Tilstande. Forfatteren har sat sig til Opgave at lægge et Ord ind til Bedste for disse Tilstande, hvor det aandelige Liv forhøjes ved nye Tankers og Følelsers Fødsel, uden at der kan paavises noget umiddelbart praktisk Resultat af dem, hvorfor der ogsaa er en Tendens til at kvæle dem i Fødselen. Disse i ideel Henseende frugtbare Tilstande have, som Forfatteren søger at vise, til fælles Kjendemærke Hengivelsen: de forudsætte, at man taber det sikre Fodfæste og lader sig bære af en indre Bølge, der fører nye Kræfter med sig. Alt Nyt opstaar ved Indskydelser, vi ikke selv kunne frembringe, men maa tage, naar de komme, og hvis sarte Spirer ikke taale, at Selvbevidsthedens klare Dagslys strax rettes imod dem. Det gjælder altsaa her at slippe sig selv, at overantvorde sig til Strømmen og lade den raade. Modsætningen til saadan Hengivelse og "Selvoverantvordelse" er dels den ivrige "Beflitning", der vilkaarlig vil fremkalde og forbedre, hvad kun Naturen kan give, dels Opgaaen i ydre Hensyn og Stivnen i én Gang for alle givne Former ("Etablering", "Befangenhed").

Skjønt jeg er enig med Forfatteren i, at vor Tids Ungdom netop trænger til det Raad, han giver den: at agte og ære de indre ubevidste Livsrørelser i Sjælen højere end den udadvendte og blot omsættende Virksomhed, saa tror jeg dog, at det Ejendommelige og Fortræffelige ved hans Bog ikke saa meget ligger i selve det Raad, den indskærper, som i den Maade, hvorpaa den indskærper dette Raad. Beviset for sin Paastand fører Forfatteren nemlig ved en hel Række af psykologiske Iagttagelser, som aabenbart ere Frugten af adskillige Aars aandelige Botaniseren. Det er Stemninger og Situationer, grebne og fastholdte med Sikkerhed, skildrede med digterisk Finhed, ordnede i klart karakteriserede Hovedgrupper og tilsidst analyserede saaledes, at der paa Grundlag af dem kan formuleres Love for den sjælelige Nyttevirkning. Baade ved Fremstillingen af sine Iagttagelser og ved Anvisningen til at bringe slige Iagttagelser ind under almindelige Synspunkter vil Forfatteren sikkert øve en vækkende Indflydelse paa sine Læsere. De ville begynde med at gjenkjende Stemninger og Tilstande, de have havt, men ingen Vægt lagt paa; de ville lære den store Værdi af disse Tilstande at kjende; og de ville da selv paa egen Haand arbejde videre i den Retning, Forfatteren anviser. Enhver er her udstyret med en Skat, han kun altfor ofte undlader at hæve, dels fordi Livets Travlhed fanger ham, dels fordi han mangler Anvisning og Vejledning.

Jeg kunde tænke mig to Indvendinger mod denne Bog. Den ene er den, at den undervurderer Viljen og Arbejdet og anbefaler en passiv og drømmende Aandsretning. Dog vilde denne Indvending være uberettiget overfor de udtrykkelige Forbehold, Forfatteren har taget. Han vil kun tale om Æggets Lægning, ikke om dets Udrugning, om Skabelsen af de nye Kræfter, ikke om deres Anvendelse. Det er ét enkelt psykologisk Hovedpunkt, han fremdrager; og han mener sikkert ikke at have udtømt det vanskelige Problem om Forholdet mellem det Vilkaarlige og Uvilkaarlige i Sjælelivet. – Den anden Indvending gaar ud paa, at Forfatteren synder mod sit eget Bud ved gjennem sin Bog at rette Opmærksomheden mod det, der netop efter hans Lære er og skal være ubevidst og uvilkaarligt. Dog er der heri Intet, som strider mod den Rolle, Forfatteren tillægger Viljen: at arbejde indirekte i det Nyes Tjeneste; en saadan indirekte Arbejden have vi da især, naar Viljen fjærner Alt, hvad der hæmmer og kuer de nye og friske Stemningers Opstaaen og Væxt. Og selve Læsningen af den med Friskhed og Varme skrevne Bog vil sikkert vække ikke faa nye Spirer hos Læseren og saaledes positivt virke til Fremgang i aandelig Sundhed.

Harald Høffding.