Henrik Pontoppidan

Halvtredsindstyve Aar

[Af Henrik Cavling]

Ingen gaar fri! Idag er det Henrik Pontoppidans Tur til at overskride den skæbnesvangre Linje, der sætter Grænsen for Firti-Aarene. Halvtreds! Med hvilken Følelse vaagner man ikke om Morgenen og siger til sig selv: Nu er du altsaa halvtreds! Fødselsdage kan være nederdrægtigt ubehagelige. Men man skal igennem dem. Og Henrik Pontoppidan kan bære sin Fødsels- og Hædersdag idag med oprejst Pande. Halvtreds Aar er en lang Tid. Men der er dog faa, der i Løbet af dem faar udrettet saa smukt, saa varigt, saa betydningsfuldt et Værk som Pontoppidan. Han kan med Stolthed se tilbage. Og han kan skue frem med Sindsro. Ryggen er lige rank, Øjnene lige klare og straalende, Skægget knapt hist og her isprængt et graat Haar. Han er endnu en Mand i sin fuldeste Kraft, en Forfatter, til hvem vi sætter mange og store Forventninger. Og vi lader os ikke spise af med en Henvisning til, at han nu er halvtreds og derfor har Lov til at vige Pladsen for de Yngre. Det har han slet ikke!