[Svar nr. 2]

[gå tilbage til Vilh. Andersens replik]

Jeg skal hertil bemærke, at jeg ikke har overset det Sted i Dr. Andersens Brev, hvor han forklarer usædelig ved "ødelæggende for Viljen til Livet". Men hvis Dr. Andersen kun vilde hævde, at mine Bøger var udsprungne af en livsfjendsk Filosofi – hvilket jeg iøvrigt benægter – saa burde han aldrig have anvendt Ordet usædelig, der i Øjeblikket er Stikordet overfor mig. Naar det summer om Ørene med Utugt og Liderlighed og Svineri, saa tages hint moralske Ord til Indtægt baade af Klerikalismens dansende Dervischer og af Pressebanditterne, ligesom det misforstaas af Lægfolk, der ikke kender den nye filosofiske Bemærkelse. Netop for at undgaa Mistydning maatte jeg derfor fastslaa, at Dr. Andersen umuligt kunde være en Tilhænger af den uskrevne, men virksomme lex Heinze1, hvormed Reaktionen her hjemme altid søger at kue og knægte Literaturen.

E. B.

 
[1] lex Heinze: omstridt stramning af den tyske straffelovs bestemmelser mod usædelighed i kunst, litteratur og teaterforestillinger, der var under behandling i den tyske rigsdag. Loven blev fremsat i februar 1900, vedtaget 25.6.1900 og trådte i kraft 14.7.1900. Loven var opkaldt efter en berlinsk alfons Gotthilf Heinze. tilbage