Specialeudtalelse

AARHUS UNIVERSITET
NORDISK INSTITUT AFDELING FOR NORDISK SPROG OG LITTERATUR
SPECIALEUDTALELSE
29. september 2004

Rie Bihlet
Titel: Klumpfodens visdom.
En analyse af Henrik Pontoppidans roman De Dødes Rige

Specialet er på 93 sider, hvori er inkluderet 5 sider litteraturliste, illustrationsliste på 1 side og 2 sider resume. Det består af en kort indledning, 8 kapitler og en kort afslutning.

Indledende præsenteres det generelle syn på Pontoppidans De Dødes Rige, der er, at hovedpersonerne i romanen lider under en eksistentiel tomhed, der står i en skærende kontrast til de store ambitioner og forhåbninger som det moderne gennembrud har skabt. Specialet fremsætter en opfattelse af, hvad grundene til sammenbruddene kan være, og analyserer med udgangspunkt i synspunkter hos Freud, Jung, Nietzsche og andre romanen som en roman om sammenbrud. Der tages hensyn til Pontoppidans og andres syn på romanen.

Krisen viser sig især som hovedpersonernes oplevelse af deres verden som brudt sammen: mangel på kærlighedsevne, på glæde, perspektiv, tilfredshed. Årsagen er for de enkelte ganske forskellige og dog på et mere generelt plan den samme, nemlig at de ikke har fået en dyb kontakt til deres eget væsen. Det kaldes et sted med Pontoppidans ord: "Kundskab om Tilværelsens skjulte Visdom". Verden har udviklet sig til et Babel, hvor alle (umulige) projekter er styrtet sammen. Personerne har ikke været i stand til at gennemføre en "rite de passage" gennem døden og mørket til nyt liv. Romanen kan opfattes som et stemningsbillede fra de dødes rige, hvor intet håb er.

I analysen af specielt to af hovedpersonerne udvikles romanens kriseproblematik. På det individuelle plan er det Enslevs problem, at han i den sociale kamp for fremskridt og retfærdighed har tabt respekten for fjender og venner, og sådan er hans selvværd opløst i kynisme. Jytte Abildgaard er i oplysningens navn blevet berøvet kendskab til sine egne mørke sider, derfor har hun tabt kærlighedsevnen (hun er en Diana) og begår katastrofale fejl. Begge begår fejl, der medfører døden.

Romanen er kontrapunktisk i sin opbygning med en række elementer fra dannelsesromanen. Der er udviklingsmomenter i personerne; der er social og erotisk vækst, men de brydes.

Specialet gennemfører med konsekvens sit syn på romanen, og netop konsekvens giver analysen en skarphed, som overbevisende understøttes med Pontoppidans og sekundærlitteraturens udsagn. Specielt analysen af Jytte og Torben finder vi velgennemført, Enslev-analysen knap så skarp. Det teoretiske grundlag er ikke ganske homogent, men fungerer alligevel godt analytisk. Specialet er veltilrettelagt, godt disponeret og velgennemført. Sproget er klart og har en god fremdrift.

NORDISK INSTITUT AFDELING FOR NORDISK SPROG OG LITTERATUR