Den gamle Adam

"Den gamle Adam" har intet med mandens alder at gøre, men er et udtryk formet af reformatoren Martin Luther (1483-1546) delvis på grundlag af det femte kapitel i Paulus' brev til romerne i Det ny Testamente. Mest direkte udtrykker Luther det i fjerde del af sin Lille Katekismus fra 1529 hvor han om (barne)dåben siger "At der bruges vand ved dåben betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og at der i stedet for daglig skal fremkomme og opstå et nyt menneske, som skal leve evigt for Gud i retfærdighed og renhed."

Andre religiøse skribenter har sammenlignet den gamle Adam der lod sig friste (af slangen gennem Eva) til at spise af kundskabens træ, med Kristus der under "fristelsen i ørkenen" afslog Satans tilbud om verdensherredømmet (Matt. kap. 4, Markus kap. 12 og Lukas kap. 4); her er det altså Jesus der bliver "den nye Adam". Pontoppidan bruger begge udtryk: 1) Den gamle Adam i sin krønike og som titel på en lille roman, 2) Den nye Adam om Adam Malling, hovedpersonen i den lille roman Det ideale Hjem. Udtrykkene den "gamle" og den "nye" Adam er fra opvæksten i præstehjemmet helt nærværende hos Pontoppidan når han f.eks. til sin forlægger skriver om manuskriptet til Dommens Dag (hvori Emanuel Hansted til sidst identificere sig med Kristus) "Min nye Adam skrider jævnt fremad i sin Vækst [...]".