1866-1902. En nu glemt forfatter og journalist ved konservative blade som Berlingske Tidende og den Ferslew'ske presse, der endte som forsikringsagent. Han hørte til 1890'ernes "unge lyrikere" med digtsamlingerne Den vilde Vin (1891) og December-drømme (1892), men var hovedsageligt en Drachmann-epigon på grænsen til ren imitation. Begyndte som glødende "brandesianer", men vendte sig i 1893, samtidig med Johannes Jørgensen, fra mesteren1. Fik i 1897 skuespillet Grænsefolk opført på Dagmarteatret. Han oversatte fra fransk: Zola, Balzac, Maupassant. – Kilde: Dansk Biografisk Leksion, 2. udg., bd. 15, 1928 (ej omtalt i 3. udg.).
Var bekendt af Pontoppidan og Axel Lundegård i årene 1888-91 og skrev som medarbejder ved København en artikel om Jacob Hegels kritik af Pontoppidans manuskript til Krøniker. Kom ulykkeligt af dage (6.7.1902 fundet kvalt i sit eget kravetøj), hvilket Pontoppidan hentyder til i brev til Axel Lundegård.