Citat uge 16

Jeg sætter ingen Pris paa altid at faa Livet betragtet fra disse uendeligt højtsvævende Synspunkter, hvorfra en Løve og en Lus er lige store – og lige smukke.

"Der er for mig en Skavank ved denne Schopenhauer som ved det meste af den tyske Filosofi, vor egen Kierkegaard iberegnet. Det var en Ulykke, at dens Ophavsmænd næsten allesammen var Pebersvende. Man mærker aldrig paa disse spekulative Hoveder, at et Par Barnehænder nogensinde har rusket dem i Parykken eller en Husmor afbrudt dem i deres Meditationer med et Kys eller – Vorherre bevares! – med et Husholdningsregnskab. Men jeg maa bede om af og til at finde en Klat i Manuskriptet. Jeg sætter ingen Pris paa altid at faa Livet betragtet fra disse uendeligt højtsvævende Synspunkter, hvorfra en Løve og en Lus er lige store – og lige smukke."

Sådan siger den folkeoplysende arkæolog Klemens Junge til sin bekendte, filosofen Gabriel Vadum i Et Kærlighedseventyr (1918). I denne udgave af den lille roman er den tyske filosof nemlig genstanden for Vadums doktordisputats, et arbejde der ikke har gjort Vadum særlig fri før en præstekone forelsker sig i ham, forlader sin mand og løser op for Vadums knuder. I den næste udgave af romanen fra 1930 forsvinder både Schopenhauer, den lykke de to havde fundet sammen - og citatet. Men løven bliver, nu som navnet på det schweiziske hotel parret bor på: "Den gyldne Løve".