Citat uge 25

I en Roman eller overhovedet i en Skildring i Fortælleform har man ganske anderledes [end i skuespillet] Forfatteren for sig. Her kan han ikke knibe ud i Kulissen. Overalt, hvor hans Personer ikke samtaler, er han selv tilstede paa Scenen som agerende, og vi kan her faa det fulde Indtryk af hans Person. (…) Vi maa føle, at Forfatteren er en Mand, der ved mere end vi; der føler dybere og tænker klarere.

Citatet er hentet fra en anmeldelse i november 1889 af den fire år yngre forfatterkollega Einar Christiansens roman Joppe. Den er skrevet mellem udgivelsen af den lille roman Spøgelser og novellesamlingen Skyer. Endnu forbeholder Pontoppidan sig altså ikke sin stilling i forhold til sin fiktions fortæller. Endskønt han netop har gennem et eksperiment med jeg-fortælleren, i form af føljetonudkastet til Vildt der havde stået i Kjøbenhavns Børs-Tidende 21. september til 3. oktober s.å., havde taget hul på en mere avanceret fortælleform end den han hidtil havde dyrket. Siden skulle Pontoppidan ved adskillige lejligheder afvise at man sådan kunne få fat på forfatterens person, endsige et budskab fra ham. Se f.eks. interviewet i Hver 8 Dag i 1905:

Hvor man er i Stand til at sige sin fulde Mening lige ud, skal man selvfølgelig ikke gaa det digteriske Sprogs, Billedtalens, Omveje. Men paa den anden Side – hvortil har man Kunsten, uden for gennem dem at faa Udtryk for det uudsigelige?