Citat uge 44

Uge 44, 2002:

"Jeg holder ikke af at afse myggen og nedsluge elefanten."

Det er Henrik Pontoppidans mor, Marie Oxenbøll Pontoppidan (1824-1888), der skriver sådan i et brev 12. februar 1887. Udtrykket — som sønnen ikke ses nogensinde at have brugt i sit forfatterskab, eller ...? — betyder det samme som det mere nutidige "at gøre en myg til en elefant" eller med andre ord: Man skal ikke gå for meget op i de små ting og overse de store og vigtige.

Baggrunden er at Marie Pontoppidans søn Hans Peter (f. 1860) som nybagt sognepræst i Taarup, Kvols og Borris nordvest for Viborg har beholdt hatten på under et vælgermøde da der skulle råbes Hurra for Kongen. Med et avisudklip i hånden skriver enkepastorinden fra København til sin datter Margrethe (f. 1854), gift med pastor Emil Jespersen i Magleby på Møen:

… ikke fordi jeg har noget særligt paa Hjerte, men der er altid et og andet man har Lyst til at snakke lidt om. Saaledes vor Hans Peters Skandale ved Valget i Viborg. Jeg er nærved at tro, I intet veed derom, siden Du ikke nævner det. Jeg skal derfor vedlægge hans |2| Erklæring. At han har baaret sig dumt ad kan vi snart blive enige om, men ellers har jeg taget det med stor Ro. Jeg holder ikke af at afsee Myggen og nedsluge Elefanten; kun længes jeg efter at høre fra ham selv, om han har haft Ubehageligheder fra sine Foresatte.

Hans Peters erklæring havde stået i Viborg Stifstidende og lød::

Hr. Redakteur Angelo, Viborg.

Jeg seer af Deres Blad for den 29. Januar, at det gøres til Genstand for offentlig Omtale, at jeg paa Valgdagen beholdt Hatten paa, da Valghandlingen blev indledt med et Leve for Kongen.

Jeg skylder ikke blot min Stilling som Præst og Embedsmand, men ogsaa mine egne personlige Følelser og Anskuelser at bekjende, at jeg ved at beholde Hatten paa ved nævnte Lejlighed bragte mig selv i et skævt Lys, da det paa ingen Maade er i Uoverensstemmelse med mine Følelser over for Kongen at blotte mit Hoved for ham. At dette ikke skete, skyldes en øieblikkelig Tankeløshed, fremkaldt ved, at jeg i hint Øjeblik ikke fandt at kunne være fuldt og ærligt med i den Tilslutning, som gav sig Udtryk i Hurraraabene. Følelsen heraf fik mig til at glemme den Ærbødighed, som det er fuldt foreneligt med mine Følelser at udtrykke over for Kongen. Uærbødighed for Kongen finder jeg ikke blot uforeneligt med en Embedsmands Stilling, men overhovedet med Stillingen som Borger i et Kongerige.

Jeg beder Dem indrykke dette i Deres ærede Blad, idet jeg mener at burde tilføie, at denne Meddelelse fremkommer efter min egen Tilskyndelse.

Taarup, den 30te Januar 1887.

Ærb.
H.P. Pontoppidan

De mange breve der er bevaret fra Marie Pontoppidan, viser alle hvor djærv, humoristisk og skarpsindig hendes karakter var. Milevidt fra den klynkende fromme og evigt bebrejdende Kirstine Sidenius i Lykke-Per der af så mange er blevet opfattet som et portræt af forfatterens mor. Hvilket dog ikke forandrer at Pontoppidan gav Fru Sidenius et af sin mors mellemnavne (Christine) som fornavn, ligesom der er adskillige ydre træk fælles mellem de to og deres historie.

Kort før sin død i 1930 skrev Hans Peter Pontoppidan i et beskedent bidrag til den pontoppidanske slægtsbog hvor han er blevet spurgt om sin "kirkelige Retning":

Jeg er vistnok stemplet af at tilhøre en gammel evangelisk-luthersk Præstslægt med dertil hørende Kultur, hvilket giver en vis fri Stilling til de øjeblikkelig herskende Retninger og Meninger.

Heri delte han vilkår med sine brødre, deriblandt Henrik.