Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 12. februar 1887
Hans Peters Skandale ved Valget i Viborg
Lørdag *Fbr. 1887 [12.2.18871]
Kjære Margrete!
Skjøndt det vist er en meget kjedelig Bestilling at læse mine Blyantsstreger, saa kan Du dog ikke blive fri for dem; thi det er saa bekvemt at ligge i Sengen og skrive medens jeg venter paa, at Huset skal blive ordnet og varmt til at komme op i.
Nu kan jeg dog i Almindelighed være oppe fra 11 til 6, men min Arbeidsdygtighed er ikke stor. – Egentlig var det jo Lisbeths Tour til at skrive, men hun faaer at vente, da jeg selv har Lyst i Dag. Det er nu slet ikke fordi jeg har noget særligt paa Hjerte, men der er altid et og andet man har Lyst til at snakke lidt om. Saaledes vor Hans Peters Skandale ved Valget i Viborg. Jeg er nærved at tro, I intet veed derom, siden Du ikke nævner det. Jeg skal derfor vedlægge hans 2 Erklæring. At han har baaret sig dumt ad, kan vi snart blive enige om, men ellers har jeg taget det med stor Ro. Jeg holder ikke af at afsee Myggen og nedsluge Elefanten; kun længes jeg efter at høre fra ham selv, om han har haft Ubehageligheder fra sine Foresatte.
Louise venter vi nu hertil til 1ste Marts og jeg veed ikke rettere end hun laver sig til at komme ned til Eder. Bryllupet er bestemt til den 10de Mai. – Jeg vil nu see at faae fat i Fru Schmidt en af Dagene for at tale med hende om Brudegaver; det er jo af stor Betydning, at man derved afhjælper virkelige Savn. Sølle Hans Peter maa saamæn have det trangt nok med sine Pengesager. Tante Marie er mageløs opoffrende ligeover for ham, men saa tager hun sig det jo ogsaa saa nær, naar han ikke gaaer paa de Veie, hun kjender og godkjender. –
Jeg maa altsaa opgive at see Dig herinde; det gaaer maaskee Dig som Johanne; hun nænner ikke til at spolere 3 sine gode Kjoler2. Men I bliver dog nødt til det alligevel, thi Eders slanke jomfruelige Figur faaer I ikke mere.
Tænk – hvor moersomt – Marie Henriks Søster3, der har været gift i 9 Aar, venter ogsaa en Lille.
Det er dog vældigt saadan Munterhed som Eders Universitet fører med sig; jeg synes næsten det er for meget af det Gode; de Herr Studenter kan let blive farlige for de unge Hjerter. Man skal til Hovedstaden for at leve stille og eensomt; thi at Folk jager Livet af sig i sit Erhverv, det er ikke at leve. – Naa – men lad nu Hanne komme ind og lære Musik og Gymnastik, saa er hun midt inde i Kjøbenhavns Hjerteliv og det kan jo ogsaa have sine Goder. At skaffe hende Gymnastikdragt er naturligviis en let Sag, skjøndt vi ikke veed Besked derom; men ved Leilighed skal Lisbeth forhøre derom. Jeg glæder mig til at Hanne skal komme, især dette at hun kommer her paa 4 regelmæssige Tider; og jeg vil ogsaa nok faae Interresse for hendes Musik. Jeg vilde ønske, Lisbeth kunde spille sine "Sonate pathetik" for Eder; den gaaer virkelig godt. – Der kan er ganske vist, at der anvendes uforholdsmæssigt Arbeide paa den Slags Ting, men det hjelper jo svært til at holde Humeuret oppe. – Hører Du Noget om, hvorledes det gaaer hos Hillerups4? Det kunde dog interressere mig at vide om.
Naar jeg nu har fortalt, at Eriks skal bo√ paa Vimmelskaftet5 ligeover for Skoubogade, saa er jeg vist færdig for i Dag. Inger sender mange Hilsner; hun har meget at bestille og meget at interressere sig for. Og jeg mangler i Sandhed heller ikke noget at interressere mig for; det er ofte vel meget og møder altfor tidligt om Morgenen. Men jeg lærer vel efterhaanden at tage stille derpaa i enhver Retning. Nu tusinde kjærlige Hilsner til Eder Alle fra
Moder
[tilføjet på hovedet øverst på side 1, af Lisbeth:] Nu maa jeg vist aldrig mere faa Lov at skrive, men jeg kan vel nok faa Lov til i al Beskedenhed her i dette lille Hjørne at sende Dig og alle de andre 1000 kærlige Hilsner. Nu faar jeg vel heller ikke Brev næste Gang.
Lisbeth
[vedføjet udklip fra uidentificeret avis:]
I "Vib. Stftid." læses følgende Skrivelse:
"Hr. Redakteur Angelo, Viborg!
Jeg seer af Deres Blad for den 29de Januar, at det gjøres til Gjenstand for offenlig Omtale, at jeg paa Valgdagen beholdt Hatten paa, da Valghandlingen blev indledet med et Leve for Kongen.
Jeg skylder ikke blot min Stilling som Præst og Embedsmand, men ogsaa mine egne personlige Følelser og Anskuelser at bekjende, at jeg ved at beholde Hatten paa ved nævnte Leilighed bragte mig selv i et skjævt Lys, da det paa ingen Maade er i Uoverensstemmelse med mine Følelser overfor Kongen at blotte mit Hoved for ham. At dette ikke skete, skyldes en øieblikkelig Tankeløshed, fremkaldt ved, at jeg i hint Øieblik ikke fandt at kunne være fuldt og ærligt med i den Tilslutning, som gav sig Udtryk i Hurraraabene. Følelsen heraf fik mig til at glemme den Ærbødighed, som det er fuldt forenelig med mine Følelser at udtrykke overfor Kongen. Uærbødighed for Kongen finder jeg ikke blot uforenenlig med en Embedsmands Stilling, men overhovedet med Stillingen som Borger i et Kongerige.
Jeg beder Dem indrykke dette i Deres ærede Blad, idet jeg mener at burde tilføie, at denne Meddelelse fremkommer efter min egen Tilskyndelse.
Taarup, den 30te Januar 1887.
Ærb.
H. P. Pontoppidan."
