Henrik Pontoppidan til Johannes Thrap-Meyer
Sendt fra Svendborg. 5. november 1927
har lukket mit Hjem
5.11.27. |
f.T. Svendborg |
Kære Hr. Thrap-Meyer.
Deres Brev forleden1 gjorde mig lidt ængstelig; men Brevet idag2 har igen beroliget mig m.H.t. Deres Helbredstilstand. Dog bør De åbenbart for Tiden være lidt forsigtig. Det forcerede Arbejde med den store Bogs Omskrivning har slidt på Deres Nerver; og Nervøsitet, Influenza og Rheumatisme i Forening kan nok tage Pippet fra en Mand. Men nu har De forhåbenlig overstået Krisen, og har travlt med at læse Korrektur på Deres Bog. Det skal interessere mig at se, hvorledes et sådant Stykke intimt Sjæleliv 2 tager sig ud på Tryk, om det med andre Ord tåler Rampelyset.
De spørger mig, om jeg vil tillade, at Deres Forlag i Reklame-Øjemed optrykker private skriftlige Udtalelser af mig om Bogen. Skønt jeg forstår, at De tillægger Sagen Betydning, må jeg dog bede Dem om at få Deres Forlægger til at slå den Tanke af Hovedet. Den synes mig hverken Dem eller Forlaget rigtig værdig. En Forfatter udgiver en Bog i Tillid til sit Talent, ikke til en andens Anbefaling; og hvad Forlæggerne angår, så er det allerede galt nok, at der reklameres med Udpluk af offenlige Udtalelser, pillet ud af Bladenes Anmeldelser. Jeg har altid 3 for mit eget Vedkommende protesteret herimod overfor min Forlægger, så De vil vistnok forstå, at jeg heller√ ikke kan give mit Minde til en lignende Trafik, når det gælder en anden.
De har et Par Gange i Deres Breve ymtet om, at De ved Lejlighed vilde sende mig et større Værk om de norske Storgårde. Det er overordenlig elskværdigt af Dem; men som De har set, lever jeg for Tiden på Rejsefod. Jeg har lukket mit Hjem i København, og medfører kun en Kuffert, som i Forvejen er nærved at sprænges af sit Indhold. Jeg må derfor bede Dem om ikke at lade den smukke Tanke blive 4 til Virkelighed. De er mig jo heller ikke en sådan Venlighed skyldig. Når jeg læste Deres Manuskript, var det, fordi det interesserede mig, og dette er virkelig Deres Fortjeneste, så De skylder mig ingen Tak.
Jeg ønsker Dem vedvarende god Bedring og i det hele alt godt.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
