Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 20. juli 1931
stavrer lidt omkring ved en Stok
20d Juli 31 |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Ven!
Tak for din Hilsen! Som du ser, er jeg stadig i mit Hjem, og har – ærlig talt – ikke følt mig fristet til at forlade det. Så uvornt, som Sommeren hidtil har tumlet med Vejr og Vind, kan den kun sætte unge Piger (som Karen) Flyvegriller i Hovedet, ikke en gammel Mand med halvandet Ben, der måske snart kan blive Oldefar1. I Dag er Vejret dog igen smukt sommerligt. Jeg sidder ude på min Altan, hvor jeg gerne tilbringer mine Formiddage, når vi har lidt Sol eller dog lidt Lunhed i Luften. Inde i Stuerne kan jeg nu begynde at stavre lidt omkring ved en Stok. Jeg halter ikke, men Stivheden i Overkroppen vedvarer, og jeg må stadig have Hjælp til Af- og Påklædning. Denne barnlige Tilstand er i Længden ikke morsom 2 naturligvis; men min flinke Plejerske hjælper mig godt over den.
Nu er Gabriele altså kommen til Fanø, og Lone også. Så har du og din Hustru alle fire Børn omkring jer i denne Tid. Det må være herligt. Hils dem alle fra mig. Jeg er helt stolt af at være bleven adopteret som "Onkel" af den prægtige Flok, så meget mere som mine virkelige Nevøer og Niecer2 aldrig rigtig√ har villet vedgå Familjeskabet, – eller måske er det omvendt.
Hjertelige Hilsner!
Din hengv.
H. P.
