Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Bakkegårds Allé 6. 8. september 1899

ventede (…) i Hjerting


8 Sept 99.
Bakkegårdsalle 6.

Kære Ven!

Velkommen hjem, og Tak for dit Brevkort. Jeg ventede at høre fra dig i Hjerting; men blev tilsidst utålmodig og tog hjem. Jeg lever for Tiden ene her. Konen og Børnene er på Landet. Men måske kigger jeg over til dig hen på Efteråret, dersom jeg får Råd dertil. Alt står i Bojesens Hånd!

Lev vel, og venlig Hilsen til dig selv og den By, hvor jeg vel ikke er født, men dog kommen til Verden.

din hengivne
H. Pontoppidan.

Jeg har her en (snart gammel) Bog liggende til dig – et Hæfte af "Lykke-Per". Du skal få den sammen med Fortsættelsen.