Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Ravnsborg Tværgade 9. 27. september 1874 (udateret)

denne Sommerferie

Ravnsborg-Tværgade No 9
Søndag Aften [27.9.18741]

Kjære Johan!

Tak for dit Brev; du har Ret i, at det er en Skam af mig, at jeg ikke før har skrevet til dig; men gjort Gjerning står ikke til at ændre, og ikke gjort Gjerning heller ikke. Grunden er den, at jeg har haft en Del at bestille, dels og først og fremmest med mit egentlige Arbejde, dels med vor Bortflytning fra denne Lejlighed. Fra den 1ste Oktober flytter vi nemlig fra hverandre, jeg for at bo hos Fru Bang2, ug-Bangs Moder, som allerede har fået Salling3 og Dyrhauge4 til at bo hos sig. Jeg skal have alting hos hende, så det kan blive rigtig rart for mig at komme dertil. Det er morsomt nok, at sådan 4 ens gamle Randrusianere kommer til at bo sammen. Min Adresse bliver da fra første Oktober: Nørre-Søgade No 27, 2d Sal5.

Også du skal have ret megen Tak for de Dage, vi tilbragte sammen denne Sommerferie; det var en ganske udmærket Ferie, jeg dér havde og vor Fodtur har ikke virket mindst til, at den står for mig som noget aldeles mageløst, og som noget, jeg vist ikke så snart får igjen; thi ligefra den Dag, jeg kom og til den Dag jeg rejste fra Randers syntes jeg at blive båret på Hænderne af Velvillie og Venlighed. Dersom jeg kommer hjem til Jul er der jo ikke mere end 3 Måneder til – ja, Tiden går såmænd frem med raske Skridt, og det gjælder om at følge med. – Jeg kommer tidt og mange Gange til at tænke på de forskjellige Episoder af forskjellig Art, jeg har oplevet i denne Sommerferie; jeg har grint ved at tænke på Manden, der ikke lod til at elske Mariager meget, på det øsende Regnvejr vi fik over Mariager Fjord, på Gjæstfriheden på Budrupholm6 med den Fa'en til Fuldmægtig og Landinspektør, på Manden, der overfaldt os i Rolds Skov, på Pigen i Sæbygård, der vilde have Drikkepenge, på den bedre Kyllingesteg i Hjørring o.s.v, o.s.v! Jeg har grint ved at tænke på de Skippund7 Stikkelsbær vi åd i eders Have, jeg har smilet ved at tænke på det behagelige Overfald af to visse unge Damer, der overtalte mig til at 2 gå med til Klubbal, hvorfor jeg erhvervede mig en alvorlig Irettesættelse fra din Side; sådan tænker jeg så tidt både med Lyst og med rynkede Øjenbryn, med bankende Hjerte og blussende Kinder når Tanken (hvilket den ikke så sjelden gjør) falder på unge og smukke Piger. Se sådan går [det?], at:

"Jeg tænker så ofte, at det er vist en Skam".

– Du skriver angående Foreningen, at I alle ønske, der var En mindre i den; men hvem den ene egentlig er, véd jeg ikke; dog tænker jeg, at du mener Sperling. Er I13 alle enige om, at han ikke passer for eder, da forstå[r] jeg sandelig ikke, hvorfor I ikke smider ham på Døren; dog vil jeg ikke blande mig mere i den Sag; jeg har talt så tidt og så længe derom, at jeg nu er kjed deraf og af at høre på disse evindelige Klager over ham, uden at I rører Eder fra Pletten for at skaffe ham af Vejen8. Jeg havde for nogen Tid siden Brev fra Fikke, hvori han skriver, at det går udmærket med Foreningen, men jeg synes altid, han er så godt fornøjet med den. – Du skriver, at Fredrik har regnet et Slægtskabsforhold ud, hvori du spiller en Rolle; er det ikke på den Manér, at Fredriks Bestefaders Svogers Søsters første Kjæreste var en god Ven af din Oldefaders Kokkepiges Søn, for så er I14 jo ikke så lidt i Familie med hinanden.

Du vil ikke tro på Albeks9 Forlovelse, og jeg kan såmænd heller ikke fortænke dig deri; men sandt er det alligevel, for jeg har selv ønsket ham til Lykke og spurgt ham, om det virkelig forholdt sig sådan, og han gav til min store Forbavselse, som nær havde fået mig til at skoggerle, et bekræftende Svar. Den Pågjældende skal nok være en Yngling (jeg véd ikke, om hun er konfirmeret) i Silkeborg. For Resten lever de nybagte Russer meget godt herovre; igår Aftes var de til Rus-Sold, og de har allesammen haft nogle rædsomme Tømmermænd i Dag. Dyrhauge var sådan lakket til, at han måtte ligge på Sofaen hele Dagen i Dag; jeg talte med ham Klk 8 i Aften, og da var han allerede krøbet i sin Visselulle, for han "var så søvnig og så underlig træt". Hr. Axel Whitte10 er nok stukket af til Rom for at blive en lærd Munk, d.v.s. spise Høns, Ænder eller hvad det er, de har dernede, og dertil drikke adskillige røde og hvide snapse, altid gå med et Par fyldte Flasker i Baglommerne og lignende Ting – jo, det kan man jo også kalde at studere, men man 3 må rigtignok skyndsomst tilsætte i Rom, for både den hvide og den røde Rom vil han vist dyrke ganske godt, så at hans Næse tilsidst antager disse Ingrediensers Farve. Salmesangen i Roms Klostre består i den noksom bekjendte skjønne Salme af St. Augustin (ach, du lieber!):

"Romtoddy, det er det, vi vil ha'e!"

Jeg har talt både med Fischer (ham fra Viborg) og Jessen, men kun lige et Par Ord; den Petersen, jeg gjorde lidt Bekjendtskab med på vor Kjøretur fra Hjørring til Randers, har jeg set på Gaden.

Jeg sér, at du vedbliver at fremture i dine dårlige Vittigheder med Hensyn til Udskriften på Brevene til mig; dersom du kan finde nogen Fornøjelse deri stadigvæk (NB det har vedvaret 1 År) så værs'god; men du risikerer, at jeg sender Brevene tilbage, og det vilde dog være lidt flaut – hva'? sé der fik du den – den har du rigtig godt af. – Jeg håber ellers, at man overhovedet befinder sig godt i Randers, lad mig endelig snart høre fra dig igjen, og fortæl så noget om, hvordan Livet går – dog, det går vel som det altid har gået. Hils alle gode Venner og Bekjendte, især Fikke, Viggo11, Volle12 og alle disse gamle Rødder – og så én til.

Jeg kommer nu atter frem med en gammel Fordring på dit Billede, som du flere Gange har lovet mig; jeg synes dog, at din egen Æresfølelse må sige dig, at det virkelig ikke går an, an, an, an..., husk på, at du forlængst har fået mit; tjen mig nu endelig i at give mig det, du må da nu vide, at jeg bryder mig om at få det.

Hils så som sagt Alle, og skriv snart

din hengv. Ven
Henrik

 
[1] jf. forberedelser til flytningen 1.10.1874 samt oplysningen om at der er 3 måneder til Jul. tilbage
[2] Fru Bang: Caroline Bang f. Nielsen (1826-1913), mor til HPs skolekammerat Niels Haarup Bang (1857-1934). Faderen Peter Ivar Bang var død 27.6.1874. tilbage
[3] Salling: Jørgen Sophus Salling (1856-1931), stud. jur., student fra Randers 1874. tilbage
[4] Dyrhauge: Erhard Christian Frost Dyrhauge (1856-1937), stud. jur., student fra Randers 1874. tilbage
[5] iflg. Politiets mandtaller var de logerende pr. 1.11.1874 HP og Dyrhauge. Familien bestod af fru Bang, sønnen Niels Haarup ("ug-Bang") og to døtre, Petra Sofie på 20 år og Caroline på 13 år. tilbage
[6] Budrupholm=Buderupholm ved Støvringe. En familie Dahl ejede på det tidspunkt gården. Vi véd intet om forholdet mellem den og Pontoppidan/Rohde. tilbage
[7] Skippund: lig med 20 lispund = 320 pund (eller 160 kg). tilbage
[8] ham af Vejen: Det skete faktisk i den samme uge. Efter at Rohde havde meldt sig ud på mødet den 26.9., meldte de øvrige sig i den flg. uge ud, undtagen Sperling, Hvass, Fr. Jacobsen og Bjerring der var blevet konstitueret formand ved Rohdes udmeldelse. Frederik og Bjerring beholdt efter lovene protokollen, og i den flg. uge genindmeldte de øvrige sig så, mens Sperling og hans tro ledsager Hvass var udelukket. tilbage
[9] Albek: Carl Emil Albek, f. 30.10.1856, stud. med., søn af proprietær Theodor A. i Borup syd for Randers. tilbage
[10] Axel Whitte: om denne se Drengeaar, kap. 4. tilbage
[11] Viggo: Bjerring. tilbage
[12] Volle: Valdemar Thorup. tilbage
[13] < i tilbage
[14] < i tilbage