Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Nordhavet. 2. januar 1911
omknitret af Nordlys
| [Brevhoved:] Det Nordenfjeldske Dampskibsselskab. Fra Dampskibet Håkon Adelstein. På Nordhavet. |
den 2den Jan. 1911. |
Kære Henri Nathansen!
Le ikke, når De ser, hvor jeg i Øjeblikket befinder mig. Jeg fik den Ide at tilbringe Julen i Norge, og er nu som en drukken Mand, der – engang sat i Bevægelse – ikke kan standse. Jeg er allerede kommen nord for Solen, sejler lige ud i Stjernehavet, omknitret af Nordlys. Sig ikke, at det er Tåbelighed. Man har godt af engang imellem at blive bragt tilgavns ud af sine Fuger eller Sammenlimninger, og det bliver man på en sådan Tur. Der er et Sted i Lofoten, som jeg for nogle År siden besøgte om Sommeren og dengang forelskede mig i. Det vil jeg opsøge.
Forresten tænker De vel for Tiden ikke på meget andet end Deres nye Stykkes1 Opførelse, den står jo nu for Døren, og jeg kommer altså heller ikke dennegang med til Barnedåben. 2 Det er jeg virkelig ked af. Men jeg var måske ikke heller kommen med, selv om jeg var bleven hjemme. Jeg plejer, tror jeg, at ligge af Influenza, når De har Premiere. Sådan gik det i hvert Fald både, da "Den gode Borger" og "Daniel Herz" skulde op.
Det var forøvrigt kun min Mening at sende Dem en Nytårshilsen og bede Dem overbringe Deres Frue en ærbødig dito fra mig. Når jeg kommer hjem, har vi begge en Oplevelse bag os. Jeg vil ønske for Dem, at Deres må blive lige så begunstiget af Lykken som min hidtil har været. Så får vi endelig begge to igen noget muntert at snakke om.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
