Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Tyringe Sanatorium. 28. september 1915
Glæde at træffe din Frue igen
Tyringe.
28.9.15.
Kære Ven!
Så glippede altså også dette Møde! Jeg havde glædet mig så meget til at se dig og tale med dig; men det er desværre ganske nødvendigt for mig at bryde op idag. Jeg skal hente min Hustru, der har tilbragt den sidste Tid i et Sygehjem i Fredensborg. Jeg skal føre hende tilbage til Snekkersten, hvor vort Hjem midlertidigt har stået lukket, og alt er forlængst ordnet til denne Indflytning; min Hustrus Værelse på Sygehjemmet skal fra imorgen overtages af en anden, så hun vilde være husvild, dersom jeg ikke kom. Hun er endnu ganske ude 2 af Stand til at klare sig på egen Hånd og må befordres i Automobil, da hun ikke kan komme op i en Jernbanekupé.
Nu får jeg en travl Tid, da jeg nødvendigvis må have skaffet en Bog1 tilveje inden Jul, og den nu forløbne Tid af Året har været meget ugunstigt for mit Arbejde. Men du og din Hustru bliver jo her i Tyringe foreløbigt, og når Travlheden er forbi, kommer jeg herover og slår mig lidt til Ro. Siden vi sidst såes, har Ulykken været ude efter os begge. Vi har haft onde Dage og har måttet bide Tænderne sammen. Dette sidste År har sagtens taget på os begge; men jeg er sikker på, at når vi igen sidder sammen og snakker om gammelt og nyt, vil vi glemme 3 alle vore Genvordigheder.
Det var mig til megen Glæde at træffe din Frue igen. Jeg beder hilse så meget! Jeg er sjælden bleven så overrasket, som da jeg fik Øje på hende her midt i Mylret omkring Aftensbordet den første Dag, jeg var her. Det blev for mig den lykkelige Indledning til et Ophold, som har bragt mig Overraskelse på Overraskelse, og alt af den behageligste Art. Blandt andet har jeg ganske forelsket mig i Egnen her, hvad jeg slet ikke var forberedt på. Jeg havde i den Henseende ikke ventet mig noget på√ dette Sted, og så har jeg fundet en fremmedartet Natur, som jeg altid vil længes tilbage til.
På Gensyn da! Tag et varmt Håndtryk fra
din gamle Ven
Henrik Pontoppidan.
