Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Bakkegårdsalle 6. 25. marts 1899
Jensen "er vild og stærk"
25d Marts 99. |
Bakkegårdsalle 6. |
Kære, gamle Ven!
Denne Gang skal det være mig, der bryder den lange Tavshed, ikke fordi jeg har nogetsomhelst nyt at meddele, blot for mulig derved at høre lidt fra dig og om dine Planer. Da du sidst skrev, havde din Hustru og du besluttet at fraflytte Stockholm og gemme Eder hen i en eller anden Afkrog med store Naturomgivelser og billig Husleje. Skulde denne Plan allerede være bleven virkeliggjort? Eller kan et Brev 2 endnu nå dig i Rådsmannsgatan?
Og hvorledes går det med Struensee, hvis blodige Hoved stadig viser sig for mig i Drømme sammen med dit? Jeg længes meget efter Fortsættelsen men opfordrer dig iøvrig ikke til at skynde dig. Tværtimod; – begynder man først at få Hastværksfeber, går Produktionens Glæde let Fløjten.
Jeg selv har i de sidste Måneder levet alene her med (og for) mine Børn; min Hustru rejste efter Nytår til et Sanatorium i Norge, hvor hun endnu befinder sig. Dog venter jeg hende hjem til Påsken, 3 ikke helt rask, men dog bedre. Om nogen Sommerudflugt bliver der næppe Tale for os; nu er mine Hjælpekilder udtømte, og vi må suge på Tommeltotten.
Jeg længes efter igen at læse noget svensk Literatur. Nordmændene keder mig. Selv Bjørnsons nye Skuespil1, som jeg læste forleden, interesserede mig ikke. Det er Præstepræk og Degnelyrik. Herhjemme fremkommer der jo hellerikke meget, som man kan glæde sig ved. Der er mellem de yngste en Mand, der hedder Johannes Jensen2. Falder du over en Bog af ham, skal du læse 4 den; han er vild og stærk.
Hils nu Fruen mange Gange fra hendes trofaste Tilbeder og udtryk for hende min Beklagelse af, at jeg ikke kan bringe hende Hilsen fra den anden danske Digter, hun kender, Alf. Ipsen3, – det vilde sikkert have glædet hende at erfare fra ham selv, hvad jeg troer at vide, at han stadig lever i bedste Velgående på Parnassets Top, trods ildesindede Menneskers Forsøg på at rage ham ned derfra med en Ildtang.
Din gamle Ven
H. Pontoppidan
