Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Firenze. 20. november 1892 ( )

skriver på allersidste Blad

Casa Nardini.
Piazza del Duomo No. 7.
Firenze [20.11.18921]

Kære L !

Tak for dit lille Brev. Havde du blot skrevet "Siena" på det, havde jeg fået det direkte√. Nu er jeg i Florents, og du finder ovenover disse Linjer min nøjagtige Adresse. Jeg glæder mig meget til at få din nye Bog; send√ den endelig strax, når du modtager dette. Selv skriver jeg på allersidste Blad af mit nye Opus2; men om det kommer ud til Jul, véd jeg ikke.

Blot disse Ord i Dag. Du skal snart høre igen.

Din Ven
HP.

 
[1] Brevkort adresseret til: "Forfatteren Hr. Axel Lundegård / Villagatan 16. / Stockholm / Svezia", postemplet "Firenze Ferrovia 20[…]", "Stockholm K.F. 24.11.92" og "Stockholm Ö 25.11.92 1 TUR". tilbage
[2] Opus: Det forjættede Land. tilbage