Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Siena, Italien. 30. september 1892
doven Hund denne Sommer
30. Septb 92. |
p.t. Siena, Italia |
Kære Ven!
Det var virkelig pænt af dig, at du vilde lade høre lidt fra dig1. Jeg har mange Gange i Sommerens Løb tænkt – og tænkt meget – på at skrive til dig; men jeg har i mange Måder ikke været meget fornøjet med mig selv, og så falder det mig dobbelt vanskeligt at skrive Breve. Jeg har nemlig været en doven Hund hele denne Sommer, og Synet af et Penneskaft ryster min Samvittighed, så jeg fly'r.
Som du ser, er jeg på Rejse nu, og har været det allerede i flere Måneder. Det nye Oplag af Muld, som nu er under Trykning, gav mig 2 lidt Mønt på Lommen, og så kunde jeg naturligvis ikke dy mig, men måtte snøre Rejseranslen. Jeg har været nogen Tid i Dresden men længst nede i de østerrigske Alper, hvor jeg har boet i en lille Bjærgby og givet efter for mine gamle Tindebestiger-Tilbøjelighed[er] – til stor Men for mit Arbejde men til stor Behagelighed for min Krop. Dérnede fik jeg Besøg af min gamle Ven Rohde (Maleren), der gjorde en Rundtur gennem Evropa med Syvmilestøvler på; han lokkede mig herned til Italien, hvor jeg er meget glad ved at være. Jeg går i denne Tid og kigger på de løjerlige sieniensiske Malere fra gammel Tid – Gud véd, om man ikke kalder dem Prærafaeliterne2 –; i vore Dage, hvor der 3 drives så megen Rutine-Flotheds-Kunst, er disse naive Billeder vederkvægende at se på. Her i Siena (en storartet By, efter min Smag langt interessantere at bo i end Florents) bliver jeg vel nok en 10–12 Dage endnu. Hvor jeg så tager hen, må Vorherre vide. Jeg har ikke ringe Lyst til Rom for Vinteren√, jeg vil i det hele gærne lidt langt bort og være så længe fra Danmark, at jeg kan vende hjem komme til at se√ med lidt friske Øjne på de hjemlige Forhold. Men Rom er vist en dyr By, og jeg kender slet intet til Forholdene dernede. Rohde, som jeg endnu har i Nærheden af mig, idet han bor i en lille By her i Omegnen og kopierer Fresker, vender hjem i November.
Se, det var nu om mig selv.
Nu om dig. Du har altså igen 4 fået en Bog3 færdig, lykkelige Slider! Til Lykke med den! Jeg glæder mig til at nyde den hernede i en eller anden Lavrbærlund. Jeg skal nok, når jeg tager herfra, holde dig à jour med mit Opholdssted, så du kan sende mig den. – Vil du blive i Stockholm i Vinter? Eller skal vi sees hernede? Det vilde være morsomt, om det kunde ske. I Florents og Pisa har du jo været (jeg husker jo, det var i Pisa, du fik et skævt Lig-Tårn) – så der er jo af Italien kun Rom tilbage for dig. Spekuler lidt på det; måske overraskes også du af et 2det Oplag, der kan fylde din Vestelomme med Guld. For Resten er det vel ikke dyrere at bo i Italien end i Stockholm … når man da ikke har salig Daniels Rutine i 5 at bo i den By. (Skulde du falde over Daniel4, så kys ham fra mig. Det er mit Alvor, jeg holder af den Mand; ham er der virkelig en "original Holdning på" – som du siger om Drachmann. Han er ægte.)
Nu blot disse Par Ord i Dag. Da vi nu har fået fat på hinanden, slipper vi vel ikke strax Taget igen.
Endnu en Gang Tak, fordi du skrev, og venlig Hilsen fra
Din Ven
Henrik P.
