Henrik Pontoppidan til Dina Lea
28. februar 1937

Samlivet med Fru Hørup

28d Febr. 37.

Kære Frk. Lea!

Vi har i Dag den sidste i Februar, og endnu har jeg ikke fået takket Dem for Brev og Afhandling som De glædede mig med. Og så byder jeg da velkommen til Kbhvn., specielt til Holmegården, hvor jeg skal forsøge at samle Vennerne fra de tidligere "norske" Frokoster, når De kommer.x) Jeg under Dem Deres forestående Rejse til Genève, misunder Dem den også lidt, både Opholdet dernede og 2 Samlivet med Fru Hørup1, hvis Intelligens og Følelsesliv jeg værdsætter lige højt. Når De skriver til hende, må De endelig bringe hende Hilsen fra mig. Hun er stadig så elskværdig at tilsende mig de Numre af "Politiken", som indeholder Artikler af hende, da hun véd, at jeg ikke holder Bladet; men jeg kan aldrig få sagt hende Tak for Venligheden, da jeg ikke kender hendes underlige√ Veje og ikke véd, om et Brev skal adresseres til Genève, til Paris, til Hornbæk eller Indien.

Venlige Hilsner!

Deres hengivne
H. Pontoppidan

[nedad i venstre margin:] x) Telefon: Ordrup 2766.

Dina Leas kommentar i 1957:
Tidlig om våren 1937 drog jeg fra Norge til Genève. Pont.s brev kom like før afreisen og det var meningen at jeg skulde besøke ham underveis. P. næret gammel kjærlighet til Swietz – som bl.a. var hans første oplevelse av fjellnaturen (se Hamskifte) – og stor sympati for Ellen Hørups polit. oplysningsvirksomhet (Slg. brev af 25/3-36, 29/7-39 etc.)  Han leste med stor interesse alt hvad hun skrev. – E.H. levet inntil den annen verdenskrig mest i utlandet – på reise eller fast – i Rom og derefter Genève. P. spøker sist i brevet med hennes stadige omflakken.

 
[1] Fru Hørup: gennem Pontoppidan havde Dina Lea lært Ellen Hørup at kende, og i tre perioder blev hun fru Hørups medarbejder i Genève. tilbage