Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegaardsvej 2, Charlottenlund. 25. september 1930
Styrke og Held
25d Septb 30. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Frk. Dina Lea!
I en hel Måned har Deres sidste Brev ligget ubesvaret, hvad jeg har været meget ked af, fordi det ved sin Åbenhjertighed netop fortjente et hurtigt Svar. Men Sagen er den, at jeg lå til Sengs, da jeg modtog det, ramt af en højresidig Lammelse, og kunde ikke røre mig. I omtrent to Måneder har jeg været ude af Stand til at få Herredømme over Arme og Ben. Nu begynder det at hjælpe, og som De ser kan jeg nu igen holde på en Pen. Men det volder mig Anstrengelse at skrive bare nogle få Linjer, 2 og til at diktere har jeg ikke kunnet vænne mig. Jeg nødes derfor til at takke Dem i al Korthed. Men når jeg bliver flinkere, skal jeg igen lade høre fra mig. – Til Norge kommer jeg altså ikke denne Gang heller, i hvert Fald ikke i Vinter. Jeg går i Hi her i min egen Stue eller (måske) i et eller andet Sygehjem i Nærheden.
Det gjorde mig så ondt at høre om Deres mange Skuffelser, som jeg for Resten forud√ havde haft en Anelse om. Men ukuet synes De dog stadig at være, og har man bare fået Bugt med det meget i En selv, der ligger på Lur og vil udsuge En for Livsmod og Kraft, så bjerger man sig tilsidst også frelst gennem alle ydre Hindringer.
Jeg ønsker Dem Styrke og Held til at nå frem!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
