Henrik Pontoppidan til Inger Holt
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 4. august 1932
føler straks Ånds-Slægtskabet
4 Avg. 32. |
Holmegårdsvej 2 Charlottenlund |
Kære Frk. Inger Holt!
I Betragtning af min nu så høje Alder må De give mig Lov til at kalde Dem sådan. For kun denne Tiltale falder mig naturlig overfor Dem, og det af flere Grunde. De har i Deres sidste Brev selv nævnt den ene af dem. De kalder Dem en Sidenius, og at De virkelig er det, forstod jeg den Gang De for År og Dag siden glædede mig med et Besøg. Og dog vidste jeg den Gang slet ikke, at De var af Præsteslægt. Men som det hedder om Jøderne, at de ved første Øjekast opdager Semiten i enhver, der blot har en Dråbe jødisk Blod i Årerne, sådan går det mig med Sideniusserne. Jeg føler straks Ånds-Slægtskabet, og selv den mest fremmede er ikke mere en Fremmed. Især da ikke, såsnart det mærkes, at Forståelsen er gensidig. Derfor var Deres Brev en af de Fødselsdagshilsner, jeg blev gladest for, og som jeg netop derfor ikke 2 har skyndt mig med at besvare. Og så var Brevet tilmed skrevet i Hald Præstegård1, hvor jeg selv i min Ungdom har tilbragt så mange glade Dage, idet en Slægtning af mig – en Pastor Landmark – for c 60 År siden var Præst der. Jeg har mange Gange trasket de to stive Mil dertil fra Randers og har forspist mig i den store Haves Overflod2.
Fra Dybbøl modtog jeg også en kærkommen Hilsen fra Dem3. Vær forvisset om, at jeg er taknemlig for Deres Hengivenhed, og oprigtig gengælder den.
Deres Ven
H. Pontoppidan.
