Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Lüttichaustrasse 2, Dresden. 20. april 1898

Blicher efter min personlige Smag

20/4 98. Frau Freitag.
Lüttichaustrasse 2.

Kære Hr. Hirschsprung!

Det var rart en Gang igen at se Deres Håndskrift, om end jeg naturligvis hellere vilde have set Dem selv hernede i denne det evige Regnvejrs melankolske By, der synes – med en Omskrivning af et Udtryk af Maupasant – at være bleven udset til den tyske Himmels Kammerpotte. Det øser i dette Øjeblik ned, så jeg knap kan se at skrive, skønt det er midt på Dagen. Og alle loyale Folk hernede græder omkap med Himlen – af Sorg over den Ødelæggelse, Regnen anretter på Byens Festpuds. 2 Thi hele Dresden er i denne Uge behængt med Grønt og Flag og Våbenskjolde og patriotiske Inskriptioner i Anledning af Kongens Jubilæum på Lørdag. Og alt det vilde De ikke komme ned og se på!

Men lad os komme til Blicher, som altså også i disse Dage har holdt et Halvtredsindstyveårs Jubilæum, nemlig som afdød1. Først min Tak for det ærefulde Tilbud – og så mine Betænkeligheder ved at modtage det. Naturligvis kender jeg Blicher, men nogen Blicher-Kender tør jeg dog ikke kalde mig. Vil De derfor være tilfreds med, at jeg, efter endnu en Gang nøje at have gennemgransket Blichers hele√ Produktion (også den endnu uudgivne, hvori man måske kunne finde Ting af Værdi) udvalgte, hvad der tiltaler min personlige Smag mest, og dertil føjede 3 et Par Indledningsord om Digteren, – ja, så er jeg parat. Men nogen literær Udgave kan jeg ikke levere, og Oversættelsen af "E Bindstouw" tør jeg ikke en Gang påtage mig uden fornøden kyndig√ Hjælp – men den var jo ikke så vanskelig at få.

Værst for mig vil det i så Fald blive at skaffe mig de fornødne legemlige Kræfter til Arbejdet, om hvilket jeg formoder, at det skal gøres straks og hurtigt, Jeg er bleven bedre i den Måned, jeg har været hernede; men meget langsomt går det rigtignok frem. Noget virkeligt Arbejde har jeg foreløbigt ikke kunnet foretage mig. Jeg drikker daglig Harzer-Brunn2 og hører på megen Kirkemusik, – men af ingen af disse Dele bliver man synderlig fed. Var det ikke for Skams Skyld, havde jeg for længe siden været hjemme. Og jeg kommer også 4 meget snart.

At De tænker på at lade den nye Blicher-Udgave illustrere gør mig jo lidt√ ondt, – det nægter jeg ikke. Hvem har De tænkt på som Illustrator? Jeg foreslår Dem Hans Lind3.
 

Jeg venter i denne Tid med Spænding på at erfare, om jeg får nogen Rejseunderstøttelse. Jeg har halvt opgivet det. Skulde De se noget til Listen over de Benådede, vilde De glæde mig ved at sende mig den. Jeg ser næsten aldrig danske Aviser. Og den tyske Avis, jeg læser, er daglig på mellem 60 og 70 nummerede Sider, så den tilfredsstiller aldeles min Journal-Hunger, men om danske Forhold står der jo sjælden noget.

Nu blot mange Hilsner til Deres Familje og til Kompagnonen og Tak for Brevet4.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] afdød: Blicher døde 26.3.1848. tilbage
[2] Harzer-Brunn: mineralvand fra Harzen hvor der var adskillige bade, kuranstalter flittigt besøgt af danskere. tilbage
[3] Hans Lind: muligvis fejl for Hans Smidth (1837-1917) som HP siden nævner som en maler han holder af. tilbage
[4] Brevet: kendes ikke. tilbage