Henrik Pontoppidan til Harald Herdal
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 26. januar 1937
vågen og sluttet Kraft
26 Jan. 37. |
Holmegårdsvej 2. Chl. |
Kære Harald Herdal!
Det er snart to Uger, siden jeg modtog Deres Hilsen, og De må vistnok have forundret Dem over, at jeg slet ikke har ladet høre fra mig. Forklaringen er den, at jeg for Tiden har et Par slemt genstridige Øjne at slås med og skal skåne Synet så meget som muligt, ja allerbedst slet ikke bruge det men som et Nattedyr henleve mit Liv i Mørke. Nu vil jeg alligevel ikke længere vente med at bringe Dem min bedste Tak både for Brev og Bog, og dertil føje min Lykønskning til Deres så forjættelsesfulde Debut i Literaturen, allerede jo næsten et2 helt Bogrige for sig. Et og andet deri kan – ligesom Deres Ortografi – endnu virke lidt fremmedartet på mig; men jeg sér i "Den første Verden"1 Optakten til et stort Værk, der vil berige os ved at oplade en Krog af 2 Livet for os på samme Måde som Nexø i sin Tid gjorde det med sin Pelle og sin Ditte. Gid De må få Held til at fuldføre det med samme vågne og sluttede Kraft, hvormed det er begyndt. Det ønskes Dem oprigtigt af
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
