Henrik Pontoppidan til Jacob Hegel
Sendt fra Matthæusgade 18. 9. januar 1890

Skyer

 
9/1 90.
[påtegnet: 298]
Matthæusgade 18.
V.

Kjære Hr. Hegel!

Den allestedsnærværende Influenza, der også er kommen op ad mine Trapper, har sinket mig i Arbejdet. Derfor kommer jeg først nu.

Jeg tillader mig hermed at sende Dem to Fortællinger, som jeg, foruden en tredje, der en af Dagene bliver færdig, gjærne vilde have optaget i den projekterede Samling. Den ene af dem – "Den første Gendarm" – har rigtignok for nylig været offentliggjort i de meget læste "Juleroser"; men dels var det kun et Udkast, der stod dér; dels skulde den egentlig have været med i forrige Årgang, så jeg har fri Rådighed over den. Endelig er det mig om at gjøre at få den med nu, da den passer ind i Samlingen og ikke ret 2 vil kunne forståes andet Sted. Fortællingernes Rækkefølge skulde da gjærne være følgende:

1) Ilum Galgebakke.
2) Gamle Venner.
3) To Gange mødt.
4) Den første Gendarm.
5) Tro – til Døden.
6) Et Offer.

Foreløbigt anfører jeg kun disse, der nødvendigt hører sammen, idet de danner et Hele. Måske vil De nemlig foretrække, i Stedet for√ at samle Fortællingerne i én tyk, at fordele dem i to mindre Bøger. De opførte vil vel udgjøre 15–16 Ark; de øvrige c en halv Snes. "Gamle Venner", som udgjør godt 2 Ark, måtte jeg måske, når den – i Overmorgen – bliver færdig, sende direkte til Trykkeriet.

Jeg har nu en Anmodning til Dem, som De måske vil finde lidt løjerlig. Det er med Hensyn til Bogens Trykning. Jeg har forelsket mig i det tykke Papir, jeg ofte ser især svenske Bøger trykt på, og jeg vilde 3 meget gjærne som et Forsøg have denne Bog trykt på samme Slags Papir. Jeg erindrer vel, at De en Gang svarede mig, at det almindeligt brugte tynde Papir i Virkeligheden var meget bedre. Men – alligevel – ifald De ikke har noget særdeles derimod, vil De nok lade mig få min Vilje denne Gang.

Jeg må gjøre en Undskyldning, fordi Manuskriptet er så gjennemrettet. Til Gjengjæld håber jeg, at Korrekturerne skal blive des noblere.

Med venlig Hilsen

Deres ærbødigst hengivne
H. Pontoppidan.

Jeg sender Manuskriptet i 2 Konvolutter, da jeg frygter, det bliver for tungt for en.