Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 27. februar 1933

taber tålmodigheden


27.2.33.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Hr. H.P.E. Hansen!

De må tillade mig at sende Dem det i Dag modtagne Manuskript ulæst tilbage1. Jeg har aldrig været stærkt forhippet på at læse, hvad der skrives om mig. Jeg har en Gang i en Avisartikel udtalt derom, at en Skribent, der endnu føler sig i Udvikling og ser sig bedømt efter tidligere Bedrifter, fornemmer det ubehageligt, som om der blev rodet efter hans Sjæl i hans Excrementer2. Men når det endelig skal være, må jeg så bede om at få Malurten iskænkt med én Gang, ikke dråbevis3. Desuden: så stor Pris jeg end sætter på Deres Forfatterskab, og så meget jeg imponeres af Deres Pens Frugtbarhed, jeg trænger alligevel nu til et Pusterum for at kunne beskæftige mig også med andre af vore yngre Forfattere, som har Krav på min Opmærksomhed og min Tid, 2 f.Eks. netop Marcus Lauesen, hvem De i et af Deres sidste Breve udbad Dem min Mening om. Jeg har haft hans sidste Bog liggende her siden Efteråret, men endnu ikke haft Lejlighed til at læse den.

Alt dette til Forklaring. Iøvrigt en venskabelig Hilsen fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Hansen skrev 17.2.1933: "Henrik Pontoppidan, Tvivler og Individualist // Kære Herr Henrik Pontoppidan / har glemt at bede Dem om at foranledige Gyldendal til at udlaane mig Deres samlede Produktion, idet jeg er i Gang med mit Essay om Dem. […] Hvad mener De om Marcus Lauesens sidste Roman?" og igen 24.2.1933: "Jeg synes, De skulde have en Mundsmag paa det første Kapitel om Deres Produktion". tilbage
[2] en Gang i en Avisartikel udtalt: ??? tilbage
[3] Hansen svarede 27.2.1933: "[…] Jeg har aabenbart foretaget et "Fremstød", der kan misforstaaes. Der er den Forskel paa, hvad jeg skal skrive om Dem, og hvad jeg skrev om [Johs.V.] Jensen, at hos Dem føler jeg mig medvidende. Hos Jensen var jeg saa temlig ovenover eller nedenunder, hvad man nu vil kalde det. – / Derfor tror jeg ogsaa, at jeg – hvad Deres Brev jo ogsaa sagde – bør sende Dem Essayet, naar det engang er trykt. […] som Kritiker maa jeg dog sige, at jeg ikke føler mig stillet overfor Deres Personlighed – som overfor Deres Værk. […] Deres Udtryk, at De følte Dem i fortsat Udvikling glædede mig. Jeg gættede paa, at De aabenbart alligevel arbejder paa et Storværk." tilbage