Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
16. februar 1933

denne kaotiske Rhapsodi

16d Febr. 33.

Kære Hr. H.P.E. Hansen!

Jeg forberedte Dem jo på, at jeg på Grund af anden Beskæftigelse ikke straks kunde læse Deres Manuskript1 men måtte lade det ligge indtil videre. Nu har jeg læst det, og sender Dem det hermed tilbage. Jeg vil ikke ledsage det med noget Responsum. Jeg egner mig ikke til at være literær Rådgiver, har ærlig talt heller ikke hverken Tid eller Lyst til at være det, – og det så meget mindre som det stadig viser sig, at mine Domme underkendes af Forlæggerne og de professionelle Kritikere. Mit literære Skøn er altfor individuelt og kan derfor ikke tjene til Rettesnor for nogen. Det hænder, at Mesterværker lader mig ret kold, mens jeg henrykkes ved Ting, som andre falder i Søvn over. Jeg vil da nøjes med at anbefale Dem foreløbig at henlægge de grå og grønne Sjæle, 2 og som – mener jeg – kun vil bidrage til at give Forlagsdirektørerne et skævt Syn på Dem og Deres Forfatterskab. Det skal ikke være nogen Dom om Bogen, kun et praktisk Råd. Jeg mindedes under Læsningen ofte 80'ernes norske Bohême-Literatur på godt og ondt. Skildringen af Forholdet mellem Far og Søn er i Deres Bog af det gode, ja af det bedste, som det også gerne var det i Bohêmernes Ungdomsskildring (jfr. Niels Collett-Vogts do.). Men nu skulde De prøve at komme i et fornuftigt Forhold til vore Boghandlere, og det vil De næppe opnå ved denne ret kaotiske Rhapsodi2.

Med venlige Hilsner!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Hansen skrev 10.2.1933: "[…] vedlægger Resten af "Graa og grønne Daarer" […]". tilbage
[2] Hansen svarede 17.2.1933: "Tak for Deres Brev, glædede mig egentlig at høre Deres Dom – havde foræret dette Manuskript til Rich. Gandrup og ikke skænket det en Tanke senere […] Det, der glæder mig er, at De – som mener Deres Domme er individuelle – ikke synes om den. For jeg selv regner den ikke, men mener, det er min artistisk set bedste Bog […]". tilbage