Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
9. maj 1931
Holberg uden Dybde og Originalitet
Natten til den 9de Maj 31.
Kære Galschiøt!
Mens jeg tidligere under mit nu 10 Uger lange Sengeleje havde Tid nok både til at læse og skrive, men bare manglede Kræfter dertil, er jeg nu hele Dagen så optaget af Massage og anden Behandling, at jeg så at sige ikke har en Time tilovers hele Dagen, og må tage den korte Nat til Hjælp for at vedligeholde Forbindelsen med mine udenbyes Venner. Jeg har ikke vidst, at det var en så omstændelig Sag at få et brækket Ben gjort anvendeligt igen. Ellers havde jeg måske taget mig mere i Agt. Jeg er nu oppe en Time om Dagen; det vil sige, jeg bliver halvpåklædt anbragt i en Lænestol, der står ved Siden af Sengen, og alene Forberedelserne hertil 2 tager over en halv Time, idet både det dårlige og det raske Ben skal omvikles med et uldent Bind fra Fodsålen til Hoften for at forhindre Dannelsen af√ Åreknuder og andet Djævelskab. Takket være min Læges Omhu for mig er jeg indtil Dato bleven forskånet for alle "Kombinationer", og ved at være lydig mod hans Påbud, håber jeg at skulle slippe helskindet og nogenlunde ligebenet ud af Affæren. Men tæret på mig har den unægtelig på forskellige Måder, således√ også på min Bankbog. Alene for Sygepleje har jeg betalt c. 600 Kr, og der vil gå endnu en Måned, måske to, før jeg kan slippe min rare lille St. Elisabeth-Søster, som har passet mig fra den første Dag med utrættelig Tålmodighed.
Hvad kan jeg ellers have at fortælle Dem? Jo, Nathansen er rejst til Tyskland med sin Kone og vil blive borte et Par 3 Måneder. Han har lejet sit Mørdrup-Hus ud for Sommeren, og vil dels opholde sig i Weimar (for sin egen Skyld), dels i Wiesbaden (for sin Kones); hun skal bruge Bade dèr for sin Gigt. Han fortalte mig forleden, da han var på Afskedsvisit, at "Indenfor Murene" i denne Sæson foreløbig havde indbragt ham 15,000 Kr, så han sidder altså godt i det nu, og han struttede da også af Sundhed og Glæde.
Det samme er forhåbenlig Tilfældet med Dem. Selv om De f. T. ikke er i Stand til at fælde Træer og hugge Brænde, som De plejer, er De sikkert efter Evne virksom i Haven i disse vidunderlige Forårsdage. Jeg misunder Dem naturligvis, og tænker mig Dem gå i Solskinnet og pusle med Blomsterne som en rigtig Urtegårdsmand fra de gode gamle Dage. Min egen Drøm!
Inden jeg slutter for denne Gang, vil jeg tilbagetage et Par respektløse 4 Ytringer om Holbergs journalistiske Arbejder√ i et af mine tidligere Breve. Ganske vist mener jeg endnu, at han som Ånd er uden Dybde og Originalitet, og at hans filosofiske og (navnlig) hans teologiske Afhandlinger med deres Uendelighed af Citater mere røber en god Hukommelse end selvstændig Tænkning. Men hvor han er på sin Boldgade – i det borgerlige Milliø – er han endnu på sine gamle Dage vidunderlig frisk og slagfærdig, og jeg læser daglig et Stykke enten i Epistlerne eller i de moralske Tanker med voksende Fornøjelse. – Iøvrigt har jeg fået underholdt mig med den franske Forfatter Mourois1 store Bog om Disraelis2, som jeg vil anbefale Dem. Så god ypperlig Læsning som Stracheys "Dronning Victoria", hvori Disraelis også skildres, er den dog ikke. Begge Bøger er udkommen på dansk.
Hav nu rigtig mange Tak for Deres sidste Brev, og vær hjertelig hilset
Deres meget hengivne
H. Pontoppidan.
