Henrik Pontoppidan til Ludvig Feilberg
Sendt fra Wiesbaden. 4. december 1911
Lydhørheden for Naturens Tale
f.T. Wiesbaden
4/12 1911
Kære Prof.1 Feilberg!
Jeg har først nu modtaget Deres Brev og den venligt tilsendte Bog2, som jeg straks vil give mig til at læse. Men skal en Bog af den Art komme til sin Ret må den ikke sluges i en Mundfuld, og jeg vil ikke vente med at sige Dem Tak, fordi De stadig har mig i venlig Erindring; og enten nu Bogen vil tilfredsstille mig eller ej, så er den mig en kær Gave, fordi den kommer fra Deres Hånd. For Hensigtens Skyld hilser jeg den på Forhånd med Fryderåb. Nu får jeg se, om den også med Hensyn til Iagttagelsens Finhed og Tilegnelsens Inderlighed minder om sit Udspring.
Men nogen Anmeldelse må De ikke vente fra mig. For den Slags literær Virksomhed mangler 2 jeg al Evne. Ellers havde jeg for længe siden skrevet om Dem og gjort mit til at prøve på at vække den sløve Læseverdens Opmærksomhed for Deres Forkyndelse. Deres Småblade3 læser jeg stadig med stor Glæde til Trods for, at jeg undertiden ærgrer mig, fordi De ikke kan lade det gamle Spøgelse "Den moderne Literatur" i Fred. Som Skræmmebillede må den Literatur dog snart have udtjent. Og netop i Deres Mund lyder en Fordømmelse af den besynderlig, da dog også den var en Naturforkyndelse og satte som sit Mål – i Modsætning til den foregående Tidsalders Æstetik – at skærpe Lydhørheden for Naturens Tale.
Modtag en venlig Hilsen fra
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
