Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Snertinge. 4. december 1899
Ord om min litterære Løbebane
Snertinge.
d. 4 Decb. 99.
Kære Borchsenius!
Du må tilgive mig, at jeg så sent takker dig for dit elskværdige Brev og for den Ære, du gjorde af min gamle Bog "Vildt"; men jeg har været syg, og er endnu i en Tilstand, så jeg desværre må opgive at få nogetsomhelst skrevet til Julen. Jeg havde håbet, at Landlivet skulde bringe mine Kræfter påfode, men i den Henseende er jeg bleven skuffet. Mit Håb står nu til Wiesbaden eller en anden Foryngelseskilde for gamle, gigtsvage Individer.
Det har oprigtig glædet mig, at din ny Digtsamling har vundet en så varm Påskønnelse. Også jeg mener, at f. Eks. et Digt 2 som det om Ibsen er i enhver Henseende fortrinligt, og dit Digt til Drachmann har jeg altid sat meget højt. At jeg ikke desmindre nødig vilde skrive om din Bog i "Dannebrog" havde jo, som jeg sidst skrev, sin Grund i en Følelse, hvorom vi altså ikke er fælles. Men jeg kunde iøvrigt have tilføjet endnu een Grund. For nogen Tid siden fik jeg fra "Illustreret Tidende"1 Anmodning om at ledsage et Portræt af mig med nogle Ord om mig selv og min literære Løbebane, og jeg fandt, at jeg her vilde få en naturligere Lejlighed til at lægge for Dagen, hvormeget jeg skylder dig og dit Venskab.
Med venlig Hilsen
din hengivne
H Pontoppidan.
Her ligger nogle Hefter af mine "Fortællinger" til dig; men jeg venter med at sende dem, til de to Bind er afsluttede.
