Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snertinge. 31. oktober 1901

en Verdensundergang i det små

31 Oktb 1901. Snertinge.

Kære Bojesen!

Det må vel bero på en Fejltagelse, at jeg kun har fået sendt 200 Kr denne Gang. Jeg har jo ikke i√ denne Måned optaget noget forud; og disse 200 skal jeg endda straks√ aflevere til min Familje i Jyllinge, i alt Fald på nogle få Tikronesedler nær, så jeg kan umuligt undværende [læs: undvære] de manglende 200 Kr.

Tak for√ Brev og godt Tilsagn. Dog, vent mig ikke til Byen for det første. Jeg må spare både på Tid og Penge. Jo længere jeg kommer frem i "Lykke-Per", des mere optager den mig. Jeg tænker med en lille Smule Gru på det Tidspunkt, da jeg afslutte og ikke længer har de kendte Skikkelsers Selskab til at udfylde Ensomheden for mig. Det vil blive for mig som en Verdensundergang i det små.

Hilsen fra alle her, fra min Kone og mine Børn, fra Per, Jakobe, Nanny – o, Nanny!

Deres hengivne
H. Pontoppidan